Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

II til de forskjellige Tider, og at han virkelig har gjort dette, vil kunne sees af „Bemærkninger til Forslaget." I denne Henseende har intet andet Lands Lovgiver været saa heldig stillet som vort, naturligviis — fordi vi ere de Sidste og kunne bygge paa Alle de Andre. Lad os nu see, hvorledes Lovgiveren har forstaaet at drage Fordeel af al denne Erfaring. Det er maaskee bedst først at dvæle lidt ved „Bemærkningerne til Lovforslaget.“ Til § 1. „Bestemmelsen i denne Paragraf behøver formentlig ingen Begrundelse11. Dog er der alligevel helliget 26 Linier til at begrunde §’en. Der siges at „den omhandlede Fabrikation kan fremtræde under forskjellige Former, saavel med Hensyn til det Materiale, der benyttes, som med Hensyn til det Fabrikat, der tilvirkes." Dette er sandt og hermed skulde han helst have standset; saa havde han foruden andre Uheldigheder undgaaet sin Floskel „eftersom de raa Roe- sukkere, som fornævnt, ikke ere egnede til at gaae umiddel- bart over i Forbruget." Dog findes denne Betise saa ofte gjen- taget, at 1 Gang mere eller mindre forsaavidt ikke gjør noget videre til Sagen. Forsaavidt Lovgiveren virkelig skulde være in bona fide med Hensyn til denne Floskel (hvilket iøvrigt 2 Omstændigheder tale imod, nemlig deels den Suf- fisance hvormed den gjentages, deels den Uvidenhed, en saadan Udtalelse forudsætter) ville vi blot kort og godt under- rette om, at baade Lovgiveren og hans Nærmeste have forbrugt meget Sukker, der var langt mindre „egnet til at gaae umiddel- bart over i Forbruget" end godt Roesukker. Den samme Vild- farelse gaaer atter og atter igjen i Lovforslaget; Lovgiveren har overhovedet ikke havt Evne til at kunne tænke sig et Sukkerværk (eller „Sukkerkogeri" som han kalder det; man siger for Resten Saltværk og ikke Saltkogeri) uden at dets räa under Nordens Himmel fra Skaane til Norrland, hvor den formindskede Voksetid erstattes ved de længere Dage og de lyse Midsommernætter (jfr. en Piece om Sukkerroens Dyrkning af J. Arrhenius p. 8, oversat efter det Svenske af J. V. P. Hertel).