Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

54 Den chemiske Gjødning indeholder alene de Prin- ciper, der befordre Vegetationen; disse assimilere sig hurtigere med Planten, og ere lettere opløselige end den naturlige Gjødning, der, som vi senere ville see, indeholder 98,52 p. 100 Dele, hvis Decomposition er nødvendig for at de øvrige Dele, de eneste active (1,48 p. 100), kunne optages af Planten, medens den chemiske Gjødning, der er frigjort for denne besværlige Iklædning, har en hur- tigere og sikkrere Virkning. Ofte hører’ man en anden Indvending imod den chemiske Gjødning. Den naturlige Gjødning, siger man, indeholder flere Stoffer, som fattes i den chemiske. Den naturlige be- riger og forbedrer Jorden, men den chemiske udpiner Jorden. Dette er fuldkomment urigtigt i alle Punkter. — Vi ville nærmere undersøge det. 100 Kil. Gjødning indeholder for det Første 80 Kil. Vand; det er dog indlysende, at dette Vand ikke er den active Bestanddeel i Gjødningen; den forøger Udgifterne til Transport og Arbeidskraft, uden at bidrage til at frugtbargjøre Jorden. Man maa altsaa begynde med at lade de 80 p. 100 af Gjødningens Vægt ude af Betragt- ning, som værende uden nogensomhelst anden Værdi end den, Vandet kan have for Jordens Frugtbarhed. I de resterende 20 Kil. er der 13,29 Kil. Plante- trævlestof i uopløst Tilstand eller kun deelviis opløst, som ved dens Gjæring i Møddingen er gaaet over i Skikkelsen af en sortagtig Masse. Er det disse Stoffer, Gjødningen skylder sine gode Virkninger? De veed, at det Modsatte er Tilfældet. Lader man Saugsmuld eller Fyrrespaaner raadne i en Mødding, erholder man en Gjødning uden Værdi, Noget, der iøvrigt ikke kan overraske Dem, mine Herrer, thi De