Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

59 Udbyttet til 59,660 Kil., og Fortjenesten paa Overskuddet af Udbyttet naaer op til 228 fr. pr. Hectare Land. Med den naturlige Gjødning ere slige Resultater umulige. Hvis De ville have et “ af dens Elementer i større Mængde, maa De medtage de tre andre i samme Forhold. De giver Planten i Overflod det, som den ikke fordrer, for at give med Sparsomhed det, den trænger til. Sukkerroen fordrer saaledes meget Kvælstof, Sukker- røret derimod fordrer kun en meget liden Qvantitet. Giver man Sukkerrøret 28 Kil. Kvælstof pr. Hectare Land, er Udbyttet 84,782 Kil. Med 45 Kil., 60 Kil., 90 Kil. Kvælstof er det respective 79,732 Kil., 86,840 Kil., 87,875 Kil., med andre Ord det er stationært. Varieres derimod med Kalkphosphatet, viser der sig strax det samme Phænomen, som vi have paavist for Sukkerroens Vedkommende ved Forøgelsen af Qvælstoffet. Med 600 Kil. phosphorsuur Kalk var Udbyttet af Sukkerrør 84,000 Kil. pr. Hectare Land. Med 400 Kil. er Udbyttet kun 40,000 Kil; nu koster 200 Kil. Kalkphøsphat 32 fr., medens 44,000 Kil. Sukkerrør koster idetmindste 800 fr. Eftersom Kvælstoffet spiller en saa betydelig Rolle i Sukkerroens Udvikling, og det i Handelen forekommer under høist forskjellige Former, er det af Vigtighed at vide, hvilken man bør give Fortrinet. I denne Egn anvendes i stor Udstrækning towrteaux (de strint, viande et de colza). Under denne Form er Kvæl- stoffet mindre virksomt end under Form af sulfate d’am- moniaque; men dette Salt staar dog tilbage for nitrate de soude, og dette atter for nitrate de potasse (Salpeter). (!) Med et lige Qvantum Kvælstof, 80 Kil. pr. Hectare (') Sulfate d’ammoniaque — svovlsuur Ammoniak; nitrate de soude, potasse — salpetersuur Soda, Potaske, f f »G ' )