Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

65 omtrent svarer til 8 pr. 100 som praktisk Udbytte i Sukker- værket. Angaaende Maaden, hvorpaa den »komplette« Roe- Gjødning blev anvendt paa denne G aard, er det at be- mærke, at en Deel af Gjødningen er bleven spredt paa Overfladen og den anden Deel i de dybere Lag. Denne Fremgangsmaade, som jeg tidligere (fra 1867) har fulgt i Vincennes, har skaffet mig Sukkerroer med 12 pr. 100 Sukker dér, hvor jeg ved at gjøde i Over- fladen, kun erholdt 10 pr. 100 og desuden et qvantitativt mindre Udbytte. I Vincennes havde jeg indtil 1865 stedse udbredt al Gjødning paa Overfladen, men i 2 Åar efter hinanden havde jeg bemærket, at paa de Jorder, der havde pro- duceret Sukkerroer uafbrudt i 8 Aar, begyndte Roerne, der i Juli Maaned havde frembudt et særdeles lovende Skue, at standses i Væxten, antage et falmet, sygeligt Ud- seende, og Høsten, som havde lovet 50 å 60,000 Kil. Roer, gav kun 40 å 45,000 Kil. Dette Phænomen var mig noget gaadefuldt indtil det faldt mig ind, at Stands- ningen i Væxten maaskee kunde have sin Grund i, at de dybere Jordlag, hvori Rodenden trænger sig ned, ikke mere frembød tilstrækkelig Næring, og nu begyndte jeg at anstille Forsøg med Gjødning af Underjorden med de ovenfor anførte tilfredsstillende Resultater. løvrigt vil det næppe undgaae Deres Opmærksomhed, at disse ere i den bedste Harmonie med hvad jeg har sagt om den skadelige Indflydelse, som Saltene udøve, naar de ikke ledsages af de tilsvarende Qvantitetei’ Phos- phat, Kvælstof og Kalk. Lad os tænke os en Jord med Leerunderlag, .det vil sige et Underlag, der i Almindelighed er rigt paa Salte, men fattigt paa Phosphat og Kvælstof; man vil her for- staae, at, naar Gjødningsstoffet er concentreret i Overfladen, vil Vegetationen i Regyndelsen vise sig særdeles kraftig 5