Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

66 og yppig, men, naar Rodenden først trænger dybere ned, ville Planterne hæmmes af de opløselige Salte, som de her forefinde. Et Underlag derimod, der indeholder de samme Faktorer som Overfladen, det vil sige, er forsynet med Kvælstof, Kalkphosphat og Potaske i saadan Tilstand, at de kunne assimileres af Planten, vil være istand til at meddele denne under hele Væxtperioden de fire nødvendige Hoved-Elementer i deres rette indbyrdes Forhold, saa at Standsningen i den senere Udvikling forhindres; heraf vil resultere en rigere Høst af Roer baade i kvantitativ og kvalitativ Henseende. Hvis man, uagtet mine Opfordringer, vil indskrænke sig til at anvende naturlig Gjødning, alene eller dog som Hovedgjødning for Sukkerroen, vil man — ogsaa ifølge de ovenfor meddelte Erfaringer om den naturlige Gjød- nings Uhensigtsmæssighed for Roer — finde sin Regning ved først at lade Roerne komme det andet Aar efter; man kunde begynde med Byg, Raps (eller æillette, som det er Sædvane i le Pas-de-Calais). Hensigten med denne første Høst vil da være at give de animalske Stoffer Tid til at opløse sig og navnlig at fratage Jorden en Deel af de tilførte Chlor- og Saltforbindelser. Som direkte Supplementgjødning vil man med størst Fordeel kunne anvende et mindre Qvantum af den meget omtalte »komplette« Sammensætning. Vi ville korteligen resumere alle Resultaterne: „Paa Agerdyrkningens nuværende Standpunkt er den naturlige Gjødning.faktisk Kilden til Jordens fortsatte Frugt- barhed; men den haves aldrig i tilstrækkelig Mængde. Her- paa kqn der raades Bod ved de kunstige Gjødning sstoffer; disse give større Afgrøder fordi de ere lettere opløselige og fordi deres Sammensætning kan læmpes efter Behag. For at erholde et stort Sukkerroe-Udbytte, maa man anvende Kvælstoffet under Form af Nitrater. For at