Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

67 erholde et stort Sukker indhold, bør Kvælstoffet være ledsaget af tilsvarende Qvantiteter Potaske og Kalkphosphat. — For at erholde Roer af god Qvalitet og lette at bearbeide for Sukkerværkerne, maae alle kunstige Gjødningsstoffer, der indeholde Chlor- og Salt forbindelser undgaaes, og af samme Grund bør man, hvis hovedsageligt Gjødning af animalsk Oprindelse anvendes, først dyrke Sukkerroer det andet Aar efter. — Ved Hjælp af chemisk Gjødning i Undergrunden er der erholdt et Udbytte af 60 a 70,000 Kil., hvor man ved overflødig Gjødning kun havde 40,000 Kil.pr. Hectare Land; jeg troer iøvrigt (dog er dette ikke endnu grundet paa nogen- somhelst Erfaring og forsaavidt aldeles betydning siøst), at det netop ved den omtalte Gjødning af Jordens dybere Lag tillige vil blive muligt efterhaanden at kunne forhøie Sukker- mængden i Roerne og navnlig, ved at forene denne Gjød- ningsmaade med de øvrige bekjendte Forholdsregler, und- gaae, at Roerne altfor hurtigt degenerere.11 Det er imidlertid ikke Alle, der adoptere M. G. Ville’s Ideer; disse have tværtimod mødt mange Modstandere, og iblandt disse findes verdensberømte Videnskabsmænd, hvem Agerdyrkningen skylder meget vigtige Fremskridt; fra denne Side fremhæves navnlig som en Grundfeil i M. G. Ville’s hele Standpunkt, at han aldeles overseer den meget store Rolle, som humus’en spiller i alle Vege- tationens Phænomener, Noget, der iøvrigt sjældent tages tilstrækkeligt i Betragtning — maaskee væsentlig fordi man ikke ganske er paa det Rene med, hvilken denne Rolle egentlig er. Det er navnlig M. Rohard, som i denne Anledning har taget Ordet og ført en temmelig forbittret Kamp imod M. G. Ville; Personlighederne have ikke engang altid været respekterede, men benyttede i Mangel af Argumenter, og det er Skade; thi fremfor Alt i Agerdyrkningsspørgsmaal maa Flensigten dog alene være at blive oplyst. Personlig- 5*