Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

Saaeningsmethoder. Sukkerroefrøet (1) Udplantning. kan enten saaes paa Blivested eller til I første Fald saaes de nu næsten altid i Rader, der have en indbyrdes Afstand gjennemsnitlig af 0'", 40 å 0m 50 (forudsat, at man vil anvende Hestekraft til Roemarkens Lugninger eller »facons«), og 0m 30 å 0“ 50 imellem de enkelte paa samme Linie; hvilken Afstand man bør vælge, findes ofte angivet med bestemte Talstørrelser, hvad det selvfølgeligt umuligt kan, da Jordens Bonitet, Gjødningskraft, Fugtighedsforholdene om Sommeren, ja selv Ønsket om at faae færre større Roer, eller flere (') Sukkerroens Frugt indeholder flere Frøe; hvis man derfor saaer hele Frugten (hvad man næsten altid gjør), udvikler der sig af denne 2, 3 a4 smaae Planter, som maae udtyndes (démarier) ved Lugningen; men da dette Arbeide er særdeles vanskeligt, fordi de fine Rødder som oftest ere indflltrede i hinanden, have mange franske Landmænd indført den Skik, altid forinden Saaeningen at knuse Frugterne i en Træmorter og derefter fra- skille Frøene ved Hjælp af en Sold eller desl. Denne Fremgangsmaade synes anbefalelsesværdig. Hvis man desuagtet ønsker Roerne saaet i Duske, lægger man blot flere Frøkorn samlede; man opnaaer dog altid denFordeel, at Planterne lettere lade sig udtynde uden Beskadigelse af Bliveplanten.