Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)
Forfatter: Charles Lund
År: 1873
Forlag: Den Gyldendalske Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 150
UDK: 664.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Saaeningsmethoder.
Sukkerroefrøet (1)
Udplantning.
kan enten saaes paa Blivested eller til
I første Fald saaes de nu næsten altid i Rader,
der have en indbyrdes Afstand gjennemsnitlig af 0'",
40 å 0m 50 (forudsat, at man vil anvende Hestekraft til
Roemarkens Lugninger eller »facons«), og 0m 30 å 0“ 50
imellem de enkelte paa samme Linie; hvilken Afstand man
bør vælge, findes ofte angivet med bestemte Talstørrelser,
hvad det selvfølgeligt umuligt kan, da Jordens Bonitet,
Gjødningskraft, Fugtighedsforholdene om Sommeren, ja
selv Ønsket om at faae færre større Roer, eller flere
(') Sukkerroens Frugt indeholder flere Frøe; hvis man derfor saaer
hele Frugten (hvad man næsten altid gjør), udvikler der sig af
denne 2, 3 a4 smaae Planter, som maae udtyndes (démarier) ved
Lugningen; men da dette Arbeide er særdeles vanskeligt, fordi
de fine Rødder som oftest ere indflltrede i hinanden, have mange
franske Landmænd indført den Skik, altid forinden Saaeningen
at knuse Frugterne i en Træmorter og derefter fra-
skille Frøene ved Hjælp af en Sold eller desl. Denne
Fremgangsmaade synes anbefalelsesværdig. Hvis man desuagtet
ønsker Roerne saaet i Duske, lægger man blot flere Frøkorn
samlede; man opnaaer dog altid denFordeel, at Planterne lettere
lade sig udtynde uden Beskadigelse af Bliveplanten.