Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

70 mindre osv., forinden maae tages under Overveielse. Har man nu endelig faaet taget alle disse Ting under Over- veielse, er man endnu lige nær, thi Roedyrkerne ere just uenige om det Allervigtigste, nemlig om Jordens Frugtbarhed t. Ex. tillader at formindske Afstanden eller tværtimod nøder til at fjærne dem mere fra hinanden for at give de enkelte Plads til at udvikle sig til Fuldkommen- hed; den første Fremgangsmaade synes imidlertid, naar Systemet ikke overdrives, at betale sig bedst. Anvendelse af Saaemaskinen er uomtvistelig at fore- trække; den forener baade Oeconomie, Hurtighed og Accuratesse. Man betragter almindeligt M. Hugues Saae- maskine som særdeles hensigtssvarende, men den er ganske vist endeel kostbar for en mindre Gaard; trukket af en rolig Hest og dirigeret af en intelligent Arbeider bør den lægge 20 å 30 Frøkorn for hver Favn; Frøet tildækkes med Jord ved Hjælp af et dertil anbragt efterfølgende Hjul. Ogsaa har man nogle smaa Saaemaskiner til Haand- kraft (som en Slags Trillebør), der ere særdeles priisbillige og nemme, men ved disse maae man i Forveien have trukket Furerne, hvori Frøet skal nedlægges. Frøene ned- lægges i en Dybde af imellem 2 og 5 centimetres, alt efter Jordens Consistents. For at udjævne Furen og tildække Frøet, betjener man sig af et ligesaa simpelt som særdeles praktisk Redskab, nemlig en Træramme, besat med Tjørne- kviste. (De omtalte smaae Saaemaskiner gaa i Almindelig- hed under Navnet semoir a brouette de Mat. de Dombasle). (I Tydskländ skal det være i Drug at saae Sukker- roefrøet duskeviis, enten med Haanden eller med dertil indrettede Maskiner; derfor kan denne Saaening ogsaa sees anvendt her i Danmark og i Sverrig. Man pleier gjerne at sige, at »en lille Haandfuld Planter staae i deres spæde Alder bedre imod Storm, Uveir, Insecternes Angreb o. s. v.« — men om dette solidariske Forbund imellem en Mængde Planter, der mylre frem saaat sige af samme Hul