Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

71 i Jorden, er heldigt for Sukkerroens første Udvikling, og om denne Forbundsforsamlings senere Opløsning er til Gavn for det ene livsvarige Medlem, skulle vi lade være usagt, eftersom det vel næppe behøver at siges). Om den saakaldte »Saaening paa Kam« er der kun at bemærke at den kan have sine Fordele, hvor Jorden ikke kan bearbeides dybt (t. Ex. paa Grund af underlig- gende Stenmasser); da saadanne Tilfælde imidlertid næppe forekomme i de opdyrkede Egne her i Danmark (thi selv i jydske Egne, hvor Jorden endnu kun bearbeides nogle faa Tommer dybt, vil en dyb Bearbeidning med største Lethed kunne finde Sted uden at blande den underliggende Jord med den cultiverede Overjord, nemlig ved en derefter af- passet Undergrundspløining med en charme fouilleuse), kan denne Kamsaaening navnlig anbefales til dem, der ikke ville have deres Jord vel behandlet, men dog ønske et nogenlunde passende Udbytte af deres Roemark, hvilket de i en meget tør Sommer og i lette Jorder dog alligevel ikke ville opnaae med deres System. Saaening til Udplantning. — Man paastaaer, at denne er aldeles forkastelig for Sukkerroen, »fordi den næsten altid mislykkes«; men man veed, at hvad der lykkes for En, mislykkes ofte for en Anden, og jo mere Omhu og Intelligents Arbeidet udkræver, desto oftere vil det mis- lykkes for den Anden. [I China og Japan anvendes Udplant- ningssystemet i næsten alle Retninger, men disse uvidende Asiater have ganske vist ogsaa et Snit og en Dygtighed for ikke saa ganske faa Ting og derimellem Agerdyrk- ningen. De agerdyrkende intelligente Europæer, selv de danske, vilde maaskee næppe kunne concurrere med dem]. Der er imidlertid en Varietet af Sukkerroen, nemlig den hvide schlesiske, der efter hvad man paastaaer, ikke ret vel taaler Omplantning, fordi den danner meget lange fine Rødder, og der er fremdeles Tilfælde, hvor den ofte mis-