Sukkerroen
Optegnelser fra Frankrig (1871-72)

74 M. Cochlin har foreslaaet en ny Dyrkningsmaade af Sukkerroen: Han gjør gjældende, at denne er en 2-aarig Plante, som i det første Aar af sin Væxt opnaaer en Størrelse, der netop svarer til de Varme- og Fugtigheds- forhold, hvorunder den udvikler sig, Naar Saaeningen finder Sted til den almindelige Tid, har Planten omtrent 6 Maaneder at modnes i, og i disse 6 Maaneder ind- træffe ofte lange Tidsrum, hvor den staaer aldeles i Stampe; hvis man nu kan lægge 50 å 60 Dage til Væxt- perioden, er det indlysende, at Roen vil kunne opnaae en større Udvikling og give en rigere Afgrøde. Derfor foreslaaer han at saae Frøet i en Gjødningsbænk midt i Januar Maaned for derefter at udplante midt i April; 40 metres Overflade er tilstrækkeligt til at beplante en Hectare Land (med 20,000 Planter). Hvad der er fak- tisk er, at Cochlin paa denne Maade har høstet indtil 340,000 Kil. pr. Hectare Land (Stykket veiede c. 17 Kil.). M. de Gasparin har ogsaa i Syd-Frankrig forsøgt denne Dyrkningsmaade og høstet indtil 275,000 Kil. paa en Jord, der ved almindelig Dyrkning næppe gav 20,000 Kil. For at opnaae disse forbausende Resultater anbefales det: 1) at bearbeide Jorden meget dybt; 2) at gjøde dybt og meget; 3) at lade Afstanden imellem Planterne være 0m, 33 i alle Retninger; 4) at saae Frøet først i Januar og udplante i April, naar Roen har opnaaet en Fingers Tykkelse. Denne Dyrkning lader sig godt foretage i mindre Udstrækning; men den synes besværlig at gjennemføre i det Store. De paa denne Maade drevne Roer ville sommetider være tilbøielige til at løbe op i Frøe; dette forhindrer man ved at bortskjære (chåtrer) den frem- skydende Frøstængel; de Roer, der ved Uagtsomhed ere løbne i Frøe, ere værdiløse for Sukkerværket.