Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

VÆRKTØJET Heglen tjener til at trække og melere Haarene, uden dette Værk- tøj vil det være umuligt at gøre Haarmaterialet brugbart. Den bestaar af et langagtigt, firkantet Brædt, overtrukket med Zinkblik, hvori er indsat en Mængde lange Metaltraade, der løber sylespidse opefter. Størrelsen af Hegler er meget forskellig og varierer fra 18 —60 cm. Heglen bliver ved Hjælp af Skruer fastgjort til Arbejds- bordet og hører disse Skruer ligeledes med til vort Værktøj. Til vi- dere Behandling af Haaret hører Kardæsken, der tjener til at fast- holde mindre Haarpartier. Den enkelte Kardæske er lavet af et kvadratformet Stykke Læder, hvori er indsat smaa Hager af Metal- traad, betydelig kortere end Heglestifterne. For at give Haarene i Kardæskerne et fastere Leje, lægger man et Stykke Bly eller en Sten paa Kardæskernes Overflade, idet det samtidigt her maa til- føjes, at der altid maa anvendes to Kardæsker, der sammenlægges. Heglen og Kardæsken følger os ved det meste Arbejde, dels til at glattte og melere og dels til at rodvende og trække Haarene, i det hele taget to Stykker Værktøj, som vi selv om Haarene er i brugbar Stand, intet Øjeblik maa eller kan undvære. Mangen en Begynder har ofte maattet bøde for den Skødesløshed at lade de til Brug færdige Haar ligge løse rundt omkring paa Arbejdsbordet, hvorfor det maa betones, at Hegle og Kardæsker stadig maa følge os, at de rodvendte Haar ikke blandes, men at Rod og Spids sta- dig holdes til den rigtige Side, hvilket man kun kan opnaa ved An- vendelse af de to ovennævnte Stykker Værktøj. Den øvede Fagmand vil til enhver Tid, i det mindste ved glatte Haar, kunne skelne Rod og Spids fra hinanden, dels ved Hjælp af Følelsen og dels ved Hjælp af Øjet; thi stryger man med Haanden fra Haarets Spidser op imod Roden, saa føles Haaret ru, medens det den modsatte Vej føles blødt og glat. Holder man Rødderne og Spidserne ved Dagslys imod hinanden, vil man snart kunne skelne Forskellen, da Spidserne ved ufarvet Haar er lysere, hvor- imod de ved farvet Haar er mørkere. Som sidste, men ogsaa sik-