Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende
Forfatter: Carl Witt
År: 1916
Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag
Sted: Ribe
Udgave: 2. Oplag
Sider: 71
Pris 3 Kr. 50 Øre
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
reste, Middel benytter Fagmanden sig af det almindelig kendte, at
tage et lille Bundt Haar mellem Pege- og Tommelfinger, og da at
bevæge disse to Fingre paa samme Maade, som man tæller F enge-
stykker. Efter nogen Bevægelse træder Rødderne frem, medens
Spidserne viger tilbage. Dog fordrer dette ogsaa lidt Øvelse, og
Begynderen maa ikke al Tid forlade sig paa denne Fremgangsmaade,
men han gør bedst i lige fra Begyndelsen nøje at passe paa, at
Haarene ikke forbyttes.
Haaret bliver altid lagt i Kardæsken, saaledes at de smaa Hager
viser modsat den Retning, man trækker Haarene, saa at de ved
Trækning yder en vis Modstand. Kardæskernes Behandling maa
være meget omhyggelig, at de ikke udsættes for Slag eller for stærkt
Tryk, da de smaa Hager let bøjes, og Kardæskerne derved bliver
ubrugbare. Dette er en Fejl, som mangfoldige Kolleger begaar til
Skade for sig selv, men til Gavn for Kardæskfabrikanten. Ved An-
skaffelse af Kardæsken gælder det om, kun at holde sig til prima
Varer, hvilke er let kendelig ved de stærke Læderdele. Jo tættere
de smaa Hager sidder, desto varigere er Kardæsken.
Trenserammen tjener til at udspænde 2, 3, 4 og flere Traade,
som er nødvendig til Arbejdets Udførelse for at give Haarene et
fast Hold. Man kalder dette for at trense. Da Trensen bliver lavet
meget forskellig er Trenserammen indrettet, saa den kan opfylde de
forskellige Krav. Den bestaar af to Skruer af Træ eller Jærn, som
bliver skruet paa Arbejdsbordet i den-ønskede Afstand (for det me-
ste 80__90 cm), i Skruerne er der to Huller, hvori Trensestokkene
anbringes. I sidstnævnte er der endvidere en Række smaa Huller,
hvori Hvirvlerne (Rullerne), hvorpaa der omvikles Traad eller Silke,
indsættes.
Yderligere maa man have en Gnidderhegle, der tjener til at fjerne
Gnidderne (Hovedluslæg), som ofte foraarsager Haarpræparatøren
mange Ærgrelser, idet mangt et kostbart Haarmateriale forringes i
dets Værdi, naar Gnidderne skal fjernes. Gnidderne fjernes paa
følgende Maade: Man tager et lille Haarparti og trækker dette fra
Spidsen gennem Gnidderheglen. Ofte gaar Haaret over paa det Sted,
hvor Gnidderen befinder sig, men dette Tab kan ikke komme i Be-
tragtning. Man fortsætter Parti for Parti og maa stedse have Opmærk-
somheden henvendt paa Arbejdet og nøje paase, at Haarpartiet ikke
lægges bort før alle Gnidderne er fjernede. Ligeledes kan man an-
vende Gnidderheglen til Rodvending af Haarene, der foregaar paa den
Maade, at Haaret ligeledes i smaa Partier trækkes helt igennem til
Roden, der, begrundet paa dennes Tykkelse, vanskeligere gaar gen-