Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

Forfatter: Carl Witt

År: 1916

Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag

Sted: Ribe

Udgave: 2. Oplag

Sider: 71

Pris 3 Kr. 50 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
14 reste, Middel benytter Fagmanden sig af det almindelig kendte, at tage et lille Bundt Haar mellem Pege- og Tommelfinger, og da at bevæge disse to Fingre paa samme Maade, som man tæller F enge- stykker. Efter nogen Bevægelse træder Rødderne frem, medens Spidserne viger tilbage. Dog fordrer dette ogsaa lidt Øvelse, og Begynderen maa ikke al Tid forlade sig paa denne Fremgangsmaade, men han gør bedst i lige fra Begyndelsen nøje at passe paa, at Haarene ikke forbyttes. Haaret bliver altid lagt i Kardæsken, saaledes at de smaa Hager viser modsat den Retning, man trækker Haarene, saa at de ved Trækning yder en vis Modstand. Kardæskernes Behandling maa være meget omhyggelig, at de ikke udsættes for Slag eller for stærkt Tryk, da de smaa Hager let bøjes, og Kardæskerne derved bliver ubrugbare. Dette er en Fejl, som mangfoldige Kolleger begaar til Skade for sig selv, men til Gavn for Kardæskfabrikanten. Ved An- skaffelse af Kardæsken gælder det om, kun at holde sig til prima Varer, hvilke er let kendelig ved de stærke Læderdele. Jo tættere de smaa Hager sidder, desto varigere er Kardæsken. Trenserammen tjener til at udspænde 2, 3, 4 og flere Traade, som er nødvendig til Arbejdets Udførelse for at give Haarene et fast Hold. Man kalder dette for at trense. Da Trensen bliver lavet meget forskellig er Trenserammen indrettet, saa den kan opfylde de forskellige Krav. Den bestaar af to Skruer af Træ eller Jærn, som bliver skruet paa Arbejdsbordet i den-ønskede Afstand (for det me- ste 80__90 cm), i Skruerne er der to Huller, hvori Trensestokkene anbringes. I sidstnævnte er der endvidere en Række smaa Huller, hvori Hvirvlerne (Rullerne), hvorpaa der omvikles Traad eller Silke, indsættes. Yderligere maa man have en Gnidderhegle, der tjener til at fjerne Gnidderne (Hovedluslæg), som ofte foraarsager Haarpræparatøren mange Ærgrelser, idet mangt et kostbart Haarmateriale forringes i dets Værdi, naar Gnidderne skal fjernes. Gnidderne fjernes paa følgende Maade: Man tager et lille Haarparti og trækker dette fra Spidsen gennem Gnidderheglen. Ofte gaar Haaret over paa det Sted, hvor Gnidderen befinder sig, men dette Tab kan ikke komme i Be- tragtning. Man fortsætter Parti for Parti og maa stedse have Opmærk- somheden henvendt paa Arbejdet og nøje paase, at Haarpartiet ikke lægges bort før alle Gnidderne er fjernede. Ligeledes kan man an- vende Gnidderheglen til Rodvending af Haarene, der foregaar paa den Maade, at Haaret ligeledes i smaa Partier trækkes helt igennem til Roden, der, begrundet paa dennes Tykkelse, vanskeligere gaar gen-