Lærebog i Haararbejde
Første danske Lærebog som kortfattet giver alle mulige Oplysninger om alt til Parykmagerfaget henhørende

Forfatter: Carl Witt

År: 1916

Forlag: Skandinavisk Frisør-Tidendes Forlag

Sted: Ribe

Udgave: 2. Oplag

Sider: 71

Pris 3 Kr. 50 Øre

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
15 nem Heglen. Ved ikke at holde for fast om Haarpartiet, vil Haarene nu ved Roden blive siddende fast i Heglen, medens de øvrige Haar lettere gaar igennem. Naar ikke flere Haar af Haarpartiet bliver sid- dende, vender man dette om og foretager det samme — altsaa fra den anden Ende af Haarpartiet. Man har da til Slut samtlige Haar siddende fast ved Roden i Heglen. Foruden ovennævnte Værktøj, maa Parykmageren være i Besid- delse af følgende: Montérhammer, Montértang, Synaale, Fingerbøl og Naalefanger, Cirkel og Centimetermaal, samt Pressejærn og Kor- delmaskine og til Slut Parykhoveder, hvilke sidste nærmest skal være normale Parykhoveder, da disse tjener til Fremstilling af re- gulære Parykker. PARYKHOVEDET Det vigtigste Værktøj for Parykmageren er Parykhovedet, hvil- ket — ifølge dets Navn — tjener til Fremstilling af Parykker. Af Parykhovedets Form og dets Størrelser afhænger hele Arbejdets Fuldførelse med Hensyn til Pasningen. Foruden til denne Anven- delse er Parykhovedet ogsaa uundværlig til Fremstilling af mange andre Haararbejder, saasom Toupets, Chignoner, Pandefrisurer, Haar- underlag m. m. Ligeledes finder det Anvendelse ved Frisering af de forskellige færdig Haararbejder, og man benytter ikke saa sjæl- den dertil Parykhoveder, der er overtrukket med Stof, hvilket dog . ikke nærmere skal forklares under denne Rubrik. De almindelig anvendte Parykhoveder fremstilles af Træ paa særlige Specialfabriker. For ca. 40 Aar siden kunde man kun faa Parykhoveder fra Paris, indtil en tysk Drejermester Thiele, som efter at have studeret Fabrikationen i Paris begyndte en Fabrik i Leipzig. Efter faa Aars Forløb opstod der snart tiere og flere Fa- briker. Der hører dog til denne Fabrikation bestemte tekniske For- kundskaber som Fabrikanten maa være i Besiddelse af, thi vi kan sikkert være enige om, at mange af de Parykhoveder, der findes i Handelen, ikke alle er lige brugbare. Paa Fagskolerne bør altid først og fremmest undervises i, hvor- ledes Parykhovederne skal være beskafne for at tilfredsstille vore Krav, og hvorledes Hovederne skal paaklistres Papir og i det hele taget omdannes saaledes, at det kommer til at være en tro Gengi- velse af Originalen. Kun derved kan man opnaa et virkeligt fint Arbejde.