Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

157 § 71. For Skytskommandørers Vedkommende overgaas derefter til uden- Udenbords bords Sigtning, Sigtning mod Maal beliggende udenfor Skibet. Man Sigtning, vælger hertil først fastliggende og senere bevægelige tydelige Genstande, saasom Punkter paa Land, Skibe, Fartøjer o. 1., i ikke for lang Af- stand fra Kanonen. Disse Øvelser afholdes fremdeles i Forbindelse med den egentlige Eksercits og under stadig Kontrol og Verifikation af Læreren. 5. Sigtets forskellige Korrektioner ved Kanoner. 8 72 . Ved Skydning til Søs er Træfningen afhængig af forskellige Om- Almindelige stændigheder, som maa tages i Betragtning under Sigtningen. Foruden Bemærknin- for den konstante Afdrift, maa der saaledes som oftest foretages Kor- ^br ved- rektioner for Maalets Hastighed, eget Skibs Hastighed og Vinden. Disse tetsKorrek- Korrektioner kunne almindelig foretages ved Indstilling paa Opsatsen, tioner ved saaledes at Retningspunktet vedblivende kan holdes sammenfaldende Sigtningmed med det Punkt, som ønskes truffet. Kanoner. Korrektionernes Størrelse, navnlig Opsatshovedets Forskydning til Siden, ville som Regel blive Skytten opgiven af den, der leder Skydningen. Hvor Opsatsen og Opsatshovedet ere forsynede med Inddelinger i 71000 Visirlinie (paa alle Bagladekanoner), gælder følgende Regel: For hver Inddelings Forskydning af Opsatsen op- eller nedefter for- lægges Træffepunktet Viooo ®/ Distancen, henholdsvis op- eller nedefter, paa et vertikalt Maal, og for hver Inddelings Forskydning af Opsats- kærven til Højre eller til Venstre forlægges Træffepunktet 71000 af Distancen, henholdsvis til Højre eller til Venstre, paa et vertikalt eller horisontalt Maal. Endvidere maa der ved Sigtningen tages Hensyn til eget Skibs Bevægelser i Søen (Rulninger, Duvninger og Dreininger), hvorhos tillige Indflydelse af Skibets konstante Krængning i Skytsets Retning vil være at tage i Betragtning. Alle disse ovennævnte Korrektioner for Sigtet have selvfølgelig størst Betydning paa de længere Afstande. § 73. Ved Afdriften forstaas den Forsætning til Siden, som meddeles Korrektion Skarpet paa Grund af dettes Rotation. Afdriften foregaar altid til for Afdriften, den Side, hvortil Riffelgangene ere snoede, altsaa for Flaadens Skyts til Højre, og dens Størrelse vokser i et stærkere Forhold end Af- standen. Ved alle vertikalt vandrende Opsatser maa Opsatshovedet gives en Forskydning til Venstre af Hensyn til Afdriften. Forskydningens Størrelse findes for hver 100 Alens Afstand i Skydetabellen og paa Opsatsen. Paa nogle ældre Forladekanoner er Opsatsen given en konstant Heldning til Venstre af Hensyn til Afdriften, og nogen særlig Forskyd- ning af Opsatshovedet finder derfor ved disse Kanoner ikke Sted. Det samme gælder de faste Galgevisirer paa Revolverkanonerne og Hotchkiss, hurtigskydende Kanoner, idet Sigtekærvene for de forskellige Opsats- højder afvige til Venstre fra Vertikalen. § 74. Naar Maalet bevæger sig, f. Eks. tværs paa Skudretningen og ti1 Korrektion Højre, vi1 Træffepunktet falde til Venstre af Retningspunktet, saafremt for M aalets Opsatshovedet er i Nulstillingen; eller man kan bringe disse Punkter Hastighed, til at falde sammen ved i dette Tilfælde at give Opsatshovedet en vis