Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Forskydning til Højre. Omvendt skal Forskydningen ske til Venstre,
naar Maalet bevæger sig til Venstre. Man udleder heraf den Regel:
For at korrigere Sigtet for Maalets Bevægelse tværs paa Skudretningen,
skal Opsatskærven forskydes til samme Side, hvorhen Maalet bevæger sig.
Hvis Maalet bevæger sig i Skudretningen, enten henimod eller
bort fra Kanonen, skal der sigtes henholdsvis lavere eller højere end
det Punkt, man vil træffe.
§ 75.
Korrektion Den Hastighed, hvormed Skibet bevæger sig gennem Vandet har
, for eget Indflydelse paa ' den Hastighed og Udgangsretning, hvormed Skarpet
Skibs Hastig- forlader Kanonen. Den derved fremkomne Afvigelse vil navnlig kunne
he<1' tillægges Betydning for Sideretningens Vedkommende, og dette i jo
højere Grad, desto mere Skudretningen falder tværs paa Kursretningen.
Antages Skudretningen f. Eks. at ligge tværs om Bagbord paa
et Skib, som bevæger sig fremad med en vis Hastighed, vilde Træffe-
punktet falde ti1 højre for Retningspunktet, naar Opsatskærven staar
i Nulstillingen. For at bringe Retningspunktet og Træffepunktet til
at falde sammen, maa Opsatskærven altsaa i dette Tilfælde gives en
Forskydning til venstre. Omvendt, hvis der skydes tværs ud om Styr-
bord, maa Opsatskærven skydes til højre. Man udleder heraf den
Regel: For at korrigere Sigtet for eget Skibs Hastighed tværs paa Skud-
retningen, skal Opsatskærvens Forskydning ske til modsat Side af den,
hvorhen Skibet bevæger sig (altsaa agter efter).
Jo mere Skudretningen er sammenfaldende med Skibets Kurs,
desto mindre bliver Afvigelsen til Siden, og desto større i Længden.
Men denne Afvigelse i Længden bliver dog ikke, selv naar Skudret-
ningen er sammenfaldende med Kursen, saa stor, at den vil faa nogen
praktisk Betydning for Skydningen.
§ 76.
Korrektion Vinden, som er en Bevægelse af Luften, vil bevirke en Forsæt-
for Vindens ning af Skarpet. Forsætningens Størrelse og Retning vil med en given
Indflydelse. Kanon og Ammunition afhænge, foruden af Skarpets Flugttid, af Vin-
dens Styrke og Retning mod Skudretningen.
Antages Vinden f. Eks. at blæse fra venstre Side og tværs paa
Skudretningen, forsættes Skarpet til højre, og Træffepunktet vil falde
til højre for Retningspunktet, naar Opsatskærven staar i Nulstillingen.
For at bringe Retningspunktet og Træffepunktet til at falde sammen,
maa Opsatskærven altsaa i dette Tilfælde gives en Forskydning til
venstre. Omvendt, hvis Vinden kommer fra højre Side, skal Opsats-
kærven forskydes til højre. Heraf udledes den Regel: For at korri-
gere Sigtet for Vindens Indflydelse, maa Opsatskærven forskydes op til
Luvart.
Hvis Vinden er sammenfaldende med Skudretningen og blæser i
samme Retning, som Skarpet bevæger sig, vil dette række længere,
end irvis der ingen Vind havde været. Der maa følgelig sigtes lavere,
end paa det Punkt man vil træffe, eller man kan vedblivende sigte
paa dette ved at benytte en Opsatshøjde, mindre end den til Afstanden
svarende. Omvendt maa der benyttes større Opsatshøjde, naar Vinden
blæser mod Skarpets Bevægelsesretning.
Naar Vinden blæser skraat paa Skudretningen, fremkomme Kom-
binationer af begge Korrektioner.
§ 77.
Korrektion Foruden den fremadskridende Bevægelse gennem Vandet vil
for eget skibet kunne være underkastet Bevægelser, enten foraarsagede ved
Skibs Bevæ- j)rejninger (Kursforandringer) eller ved Søens Paavirkninger (Rul-
Søeri 1 ninger og Duvninger). Da Skytset deltager i alle disse Bevægelser,