Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

Efter at Udvalget i Hovedtræk havde gjort sig bekendt med det mod- tagne Materiale, anmodede det Kommissionens daværende Formand, Trier, om til Udvalgets juridiske Bistand at tilkalde Højesteretssagfører Ludvig Arntzen, der derefter bistod Udvalget og afgav en Indberetning til dette angaaende Maaden, hvorpaa Arealerne var blevet erhvervet, og angaaende Priserne, der var betalt for Arealerne. Denne Indberetning er i det væsentlige lagt til Grund for den efterfølgende Fremstilling. 1. Maaden, hvorpaa Arealerne til Københavns Landbefæstning er erhvervet. Ved en Skrivelse af 11. Marts 1886 fra Krigsministeriet til Ingeniør- korpset meddeler Ministeriet, at der med Hensyn til den Grunderhvervelse, som vil kræves til de Befæstningsanlæg m. m., det er paatænkt at udføre i det kommende Finansaar, vel intet er til Hinder for at bringe Plakaten af 31. Juli 1801 *) til Anvendelse, „men at Ministeriet dog maa ønske, at de paagældende Grunde saa vidt muligt tilvejebringes ad den frivillige Overenskomsts Vej, selv om dette ikke kan ske uden Ofre". Og i en Skrivelse af 4. August 1886 approberer Krigsministeriet en Ekspropriationsinstruktion, som har været tilstillet Justits- ministeriet til Erklæring, og ifølge hvilken der ved Ekspropriationer i det nævnte Formaals Interesse skal følges den almindelige Fremgangsmaade ved Optagelsen af Taksationer i ekstrajudicielt Øjemed. Krigsministeriet meddeler saa i en Skrivelse af 1. Maj 1888 Ingeniør- korpset, at Ministeriet har bestemt, at „Tilvejebringelsen af de Grundarealer der udfordres ti1 de for indeværende Finansaar bevilgede Landbefæstningsanlæg ved København, skal ske ved en Kommission, beståaende af Kammerherre, Oberst- løjtnant, Baron Guldencrone som Formand, Oberstløjtnant af Ingeniørkorpset E. J. Sommerfeldt og Sognefoged Ole Nielsen af Valby“. Kommissionens Hverv skal gaa ud paa „at faa tilvejebragt de for de ommeldte Befæstningsanlæg nødvendige Grundarealer, saa vidt muligt ved Køb efter mindelig Overenskomst, men i for- nødent Fald ved Ekspropriation, dog bemærkes, at Krigsministeriets Approbation paa Vilkaarene for Arealernes Overdragelse vil være at indhente". De i denne Skrivelse omhandlede Befæstningsanlæg er Anlægene paa Vestfronten. Krigsministeriet har altsaa paalagt saavel Ingeniørkorpset som den særlige Kommission saa vidt muligt ved frivillig Overenskomst at erhverve de fornødne Arealer og kun, hvor Forsøget derpaa glippede, at skride til Ekspropriation. Naar Ministeriet som Hjemmel for eventuel Ekspropriation paaberaaber sig Plakaten af 31. Juli 1801, er det i Overensstemmelse med gældende Eetspraksis **). Ved *) Denne Plakat er i Hovedsagen saalydende: Vi Christian den Syvende osv. g. v.: At lige som Vi ved vore Anordninger oni Veivæsenet i Vort Rige Danmark, dateret 13. Decbr. 1793 .. . have bestemt de vedkommende Grundeieres Rettigheder og Pligter i Tilfælde af, at Jordlodders eller Stendommes Afstaaelse maatte udfordres . . ., hvilke Bestemmelser ere hyggede paa den Grundsætning, at Ejendomsretten ikke bør lide Inoskrænkelse, medmindre det almindelige Bedste fordrer det, og at Eieren da tilkommer billig og fuldkommen Erstat- ning, saa have vi med Hensyn til at afværge Tvistigheder og modvillige Nægtelser i lignende Tilfælde saa som ved Skandsers Anlæg eller Udvidelse, Telegraphers Oprettelse og deslige, fundet fornødent herved at kundgøre til almindelig Efterretning, at de i fornævnte Lovgiv- ninger foreskrevne Regler skulle være gældende og til Følge i enhver Begivenhed, hvor der til Landets Forsvar eller offentlige Foranstaltningers Fremme behøves Afstaaelse af Nogens Grund eller Eiendom. **) cfr. Højesteretsdom af 21. Maj 1883 i Højesteretstidende 1883—84 pag. 249.