Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

21 denne er det nemlig antaget, at ogsaa efter Grundloven af 1849 § 87 (rev. § 82) afgiver Plakaten af 1801 Hjemmel for Ekspropriation — uden særlig Lov — i alt Fald i de i Plakaten specielt nævnte Tilfælde, blandt hvilke er Afstaaelse af nogens Grund eller Ejendom „til Landets Forsvar11. Overensstemmende med det af Krigsministeriet udtalte Ønske ses de allerfleste af Arealerne at være erhvervede ved frivillig Overdragelse fra paa- gældende Grundejer til Krigs bestyrelsen. Ogsaa i de Tilfælde, hvor Krigs- bestyrelsen ikke har faaet Ejendomsret men kun Brugsret over paagældende Areal, er man som Idegel naaet til en Ordning ad mindelig Vej. I de Tilfælde, hvor Krigsbestyrelsen erhvervede Ejendomsret over Arealerne — og det var de fleste Tilfælde — har den som sagt i Regelen faaet almindeligt Skøde fra Lodsejeren, kun undtagelsesvis er Arealerne erhvervede ved Hjælp af Ekspropriation; i flere Tilfælde hvor man var skredet til Ekspropriationsforretning, og den i saadan Anledning fornødne Taksation var afholdt, er Sagen alligevel ordnet ved, at Lodsejeren har udstedt Skøde ti1 Krigsbestyrelsen. Det er derfor kun faa Tilfælde, hvor Aktsbeskrivelse af Ekspropriationsforretning er læst som Adkomst for Krigsbestyrelsen. Hvor der er udstedt Skøde til Krigsbestyrelsen, er Købesummen enten fastsat ved Forhandling mellem Ingeniørkorpset og Lodsejeren, uden at nogen Taksationsforretning har været afholdt, eller den er fastsat ved Taksation af tvende uvillige af Retten udmeldte Mænd. Blandt Vilkaarene for Erhvervelsen skal fremhæves, at Krigsbestyrelsen overtog den Gammelskat og de paa Hart- kornet hvilende Byrder, som efter rigtig Fordeling hvilede paa de afstaaede Arealer, hvorimod Tiende efter de almindelige Regler skulde paahvile Hoved- parcellen, og at Krigsbestyrelsen bar de med Adkomstens Berigtigelse forbundne Omkostninger med Undtagelse af de Bekostninger, som udfordredes for at frigøre Arealerne for Behæftelser. I et Par Tilfælde bestaar Adkomsten ikke i Skøde men i Gavebrev. Det er Tilfældet med de Arealer, hvorpaa Gardehøjfortet og Lyngbyfortet er anlagte. Her havde Foreningen „Den frivillige Selvbeskatning til Fædrelandets Forsvar11 først ved Skøde fra Lodsejerne erhvervet Arealerne, hvorefter den ved Gavebrev overdrog Arealerne til Krigsbestyrelsen. Hvor man har maattet skride til Ekspropriation er man gaaet frem over- ensstemmende med Instruktionen. Ingeniørdirektionen — efter Skrivelse fra Ingeniørkorpset — eller Kommissionen af 1. Maj 1888 har indstævnet Lods- ejerne til at høre Taksationsmænd udmeldte, disse har derpaa afholdt Taksa- tionsforretning og senere afhjemlet den inden Retten, og der er derefter fra Retten givet Aktsbeskrivelse af den hele Forretning, der efter at være forsynet med de sædvanlige for Adkomster paa Parceller fornødne Paategninger fra Amt og Amtstue er læst som Adkomst for Krigsbestyrelsen. Ved de enkelte Ekspropriationstilfælde er der at skelne imellem: a. de Tilfælde, hvor Ekspropriationsforretning var paabegyndt, men der saa opnaaedes Forlig, hvorefter Aktsbeskrivelse af Forretningen er læst som Adkomst, b. de Tilfælde, hvor Ekspropriationsforretningen blev ført ti1 Ende, men der derefter alligvel blev givet Skøde, og c. de Tilfælde, hvor Ekspropriationsforretningen blev ført ti1 Ende uden Op- naaelse af Forlig, og hvor Aktsbeskrivelse af Ekspropriationsforretningen er tinglæst som Adkomst for Krigsbestyrelsen.