Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

343 Der maa paa de med den nævnte Servitut behæftede Grunde ikke opføres Bygninger. Indhegninger eller noget som helst andet Arbejde af Grundmur, dog med den Undtagelse at foruden Ildstederne og Skorstenene i Bygningerne samt Grunden under Bygningerne endvidere en Sokkel af indtil 12 Tommers Højde over Middelhøjden af det Bygningen umiddelbart omgivende Terrain maa være af Grundmur. Der maa ikke paabegyndes noget Bygningsarbejde, — hvorved forstaas ikke alene Opførelse af nye Bygninger, men ogsaa Tilbygning til og Overbygning paa ældre Bygninger og overhovedet ethvert Bygningsarbejde, der ikke kan henføres til blot Reparationsarbejde —, forinden: ifølge Plakaten De- moleringskommissionen, nu Ingeniørkorpset — se Plakat af 15de Maj 1840 — har gennemset og godkendt Tegningerne dertil. Saadan Godkendelse kan, forsaavidt det, der agtes opført, er en Bindingsværksbygning i Almindelighed, kun ventes meddelt under følgende Vilkaar: 1) at Bygningen kun maa blive een Etage høj af Stænderværk, udfyldt med halv Stens Tavl, og at der under Etagen skal an- bringes Kælder af i det mindste tre Fods Dybde, 2) og at Bygningen uden Godt- gørelse skal nedrives og Pladsen ryddeliggøres, naar saadant i paakommende Tilfælde for Fæstningens Forsvar maatte findes nødvendigt. Dog kan ved- kommende i enkelte Tilfælde, saasom naar en Bygning blot er bestemt ti1 Stald eller Vognremise og der følgelig i samme ikke anbringes Skorsten, vente paa derom indgivet Ansøgning at opnaa Dispensation fra at anbringe Kælder under saadan Bygning. Disse sidste Regler om Godkendelse af Byggeforetagenderne angik ikke blot Bebyggelse indenfor Demarkationslinjen, altsaa imellem denne og den tidligere Fæstning, men ogsaa Bebyggelse udenfor Demarkationslinjen, nemlig indtil en Afstand af 1000 Alen fra denne. Ved Lov af 6te Januar 1852 bestemtes det imidlertid, at Demarkationsservituten skulde bortfalde aldeles udenfor Demarka- tionslinien. § 2 i Loven af 1852 lyder saaledes: „De med Hensyn til Bygningers Opførelse indenfor den ældre, herved ophævede Demarkationslinje, saavel som indtil 1000 Alen udenfor samme hidtil gældende, ved Plakat af 13de Okt. 1824 indskærpede og nærmere bestemte Indskrænkninger og Paabud er aldeles hævede for det Terrain, der ligger udenfor den i § 1 fastsatte nye Demarkationslinie". Som det af den gengivne Paragraf ses, indskrænkedes Demarkationsservitutens territoriale Omraade ikke blot derved, at Demarkationsservituten fremtidig skulde være bortfalden i enhver Henseende for Arealer udenfor Demarkationslinjen, men ogsaa derved at der blev bestemt en ny Demarkationslinje, som var Byen nærmere end den tidligere. Den tidligere Linje havde ifølge Plakat af 6te Juni 1810, saaledes for en Del været Falkoneeralléen—Jagtvejen; ifølge Loven af 1852 blev Linjen for Sjællands Vedkommende i det væsenlige Søerne, nemlig den østlige Side af Skt. Jørgens Sø, Peblingesøen og Sortedamssøen — se § 1 a. En meget betydningsfuld Indskrænkning af Demarkationsservitutens Om- raade er indtraadt senere: Loven af 6te Juli 1867 erklærede Demarkations- servituten afløselig for de paa Sjælland liggende Grunde mod et Vederlag. Dette sættes i Forhold til Grundenes ved Afløsningen fremkommende Værdiforhøjelse. Denne Værdiforhøjelse takseredes af en Taksationskommission bestaaende af 5 Medlemmer, hvoraf Regeringen skulde vælge de tre, Magistraten og Borger- repræsentationen hver eet. Vederlagets Størrelse skulde være Halvdelen af Værdi- forhøjelsen, dog med en vis Godtgørelse i Tilfælde af Udbetaling, dersom Servi- tuten af Ejerne ønskedes afløst inden Forløbet af 5 Aar fra Bekendtgørelsen af den foretagne almindelige Taksation. Efter Forløbet af disse 5 Aar skulde Af- løsningen i et Tidsrum af endnu 5 Aar kunne finde Sted efter en Omtaksation og mod, at der svaredes et Vederlag af 60 pCt. af Værdiforhøjelsen, dog at der ogsaa da ydedes nogen Godtgørelse i Tilfælde af Udbetaling. Efter disse 10 Aars Forløb skulde Regeringen fremdeles kunne afløse Servituten paa Sjælland — mod et Vederlag, som den selv bestemte uden at være bunden ved nogen Grænse. Med Hensyn til de Grunde, Staten selv ejede mellem Demarkationslinjen og Voldgaden fra Østerport til Kalvebodstrand — med Undtagelse af et Areal til Anlæg af Botanisk Have og et astronomisk Observatorium — bemyndigedes Re- geringen til at overdrage disse Grunde ti1 Kommunen. — „Fæstningsterrænet" kom saaledes i Kommunens Eje.