ForsideBøgerOplysninger Om Danmarks M…II (Den Offentlige Del.)

Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

År: 1908

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 451

UDK: 623.1

Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 474 Forrige Næste
406 II. Hærens Lægekorps. København, den 26de Marts 1903. Hermed 1 Bilag. Til Krigsministeriet. Allerede ved tidligere Lejligheder — særligt ved en i anden Anledning affattet Indstilling Nr. 727 af 14de September 1892 — har Lægekorpset hen- ledet Opmærksomheden paa formentlig betydelige Mangler i den sanitære Orga- nisation. Da Forsvarskommissionen vil komme til at beskæftige sig ogsaa med dette Spørgsmaal, finder Korpset det rettest at bringe det paa Bane allerede nu. Sagen falder naturligt i 3 Afsnit: de faste Læger, de værnepligtige Læger og det øvrige Sanitetspersonale. Om end disse tre Grupper, særlig de to første, griber stærkt ind i hinanden, vil dog en Omordning af hver enkelt Gruppe kunne ud- føres for sig. Af nærliggende Grunde skal Korpset, saa vidt det i en saadan Frem- stilling er muligt, afholde sig fra positive Forslag, idet det kun er Hensigten at paapege Manglerne og den Vej, der formentlig bedst kan følges for at opnaa et bedre Resultat. A. Hærens faste Læger. Som det vil erindres var Forholdene før 1867 i Hovedtrækkene saaledes, at hver Bataillon havde sin Overlæge og sin Underlæge, begge kongelig ansatte Embedsmænd, Overlægerne med Kaptajns — den ældre Tredjedel Majors — Rang, Underlægerne med Premierløjtnants Rang; men ved Hærloven af 6te Juli 1867 blev dette Forhold i en væsentlig Grad forrykket, idet der ved denne skete en i høj Grad pinlig Degradation af Korpset. Det, der var tilsigtet, var nemlig — og ganske naturligt — at erstatte de fast ansatte, ikke ordinerende Læger, Underlægerne, med værnepligtige, Reservelæger; men det, der først og fremmest skete, var, at man satte største Delen af de ordinerende Læger ned i Premierløftnants- klassen som Korpslæger — en Betegnelse, der var laant fra Norge, hvor den var ret naturlig, medens den her, især da Jægerkorpsene var gaaede ind, var ganske rodløs — og beholdt en Grad med Kaptajns Rang, Overlægeklassen, kun for de ældre. Set fra Funktionens Side, var der i daglige Forhold aldeles ingen Forskel imellem disse to Klasser faste Læger, og dette er ikke senere forandret, idet man jo ikke her maa tænke paa de senere af Nødvendighed fremgaaede administrative Stillinger, der selvfølgeligt blev besatte med de ældre af Overlæge- (nu Stabs- læge-Massen. Det maa da fremdeles fastholdes, at de nuværende Overlæger og Korpslæger have ganske de samme Funktioner som »ordinerende« Læger —