Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
406
II.
Hærens Lægekorps.
København, den 26de Marts 1903.
Hermed 1 Bilag.
Til Krigsministeriet.
Allerede ved tidligere Lejligheder — særligt ved en i anden Anledning
affattet Indstilling Nr. 727 af 14de September 1892 — har Lægekorpset hen-
ledet Opmærksomheden paa formentlig betydelige Mangler i den sanitære Orga-
nisation.
Da Forsvarskommissionen vil komme til at beskæftige sig ogsaa med
dette Spørgsmaal, finder Korpset det rettest at bringe det paa Bane allerede nu.
Sagen falder naturligt i 3 Afsnit: de faste Læger, de værnepligtige Læger og det
øvrige Sanitetspersonale. Om end disse tre Grupper, særlig de to første, griber
stærkt ind i hinanden, vil dog en Omordning af hver enkelt Gruppe kunne ud-
føres for sig. Af nærliggende Grunde skal Korpset, saa vidt det i en saadan Frem-
stilling er muligt, afholde sig fra positive Forslag, idet det kun er Hensigten at
paapege Manglerne og den Vej, der formentlig bedst kan følges for at opnaa et
bedre Resultat.
A. Hærens faste Læger.
Som det vil erindres var Forholdene før 1867 i Hovedtrækkene saaledes,
at hver Bataillon havde sin Overlæge og sin Underlæge, begge kongelig ansatte
Embedsmænd, Overlægerne med Kaptajns — den ældre Tredjedel Majors —
Rang, Underlægerne med Premierløjtnants Rang; men ved Hærloven af 6te Juli
1867 blev dette Forhold i en væsentlig Grad forrykket, idet der ved denne skete
en i høj Grad pinlig Degradation af Korpset. Det, der var tilsigtet, var nemlig
— og ganske naturligt — at erstatte de fast ansatte, ikke ordinerende Læger,
Underlægerne, med værnepligtige, Reservelæger; men det, der først og fremmest
skete, var, at man satte største Delen af de ordinerende Læger ned i Premierløftnants-
klassen som Korpslæger — en Betegnelse, der var laant fra Norge, hvor den var
ret naturlig, medens den her, især da Jægerkorpsene var gaaede ind, var ganske
rodløs — og beholdt en Grad med Kaptajns Rang, Overlægeklassen, kun for de
ældre. Set fra Funktionens Side, var der i daglige Forhold aldeles ingen Forskel
imellem disse to Klasser faste Læger, og dette er ikke senere forandret, idet man
jo ikke her maa tænke paa de senere af Nødvendighed fremgaaede administrative
Stillinger, der selvfølgeligt blev besatte med de ældre af Overlæge- (nu Stabs-
læge-Massen. Det maa da fremdeles fastholdes, at de nuværende Overlæger
og Korpslæger have ganske de samme Funktioner som »ordinerende« Læger —