Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

407 et almindeligt brugt Udtryk til Forskel fra de »assisterende« — i Krig og i Fred, ved Tropper og ved Sygehuse. t i Kogen Forbedring skete — som Følge af en gennem Lægekorpset må- given motiveret Forestilling ti1 Krigsministeriet fra samtlige fast ansatte Læger _ idet der ved Kundgørelse for Hæren af 22de November 1882 tildeltes de 5 i ældste Lønningsklasse værende Læger Rang med Oberstløjtnanter og ældste Tredjedel af Korpslægerne Rang med Kaptajner af Forstærkningen; men det var jo langt fra, at der blev gengivet Majoriteten af Hærens ordinerende Læger den Stilling, de havde før Loven af 1867, som samtidig omflyttede de assisterende Læger fra Premierløjtnantsklassen til Sekondløjtnantsklassen, ja, som det skal paavises, bogstaveligt til Bunden af denne. i For Fuldstændigheds Skyld skal det kun bemærkes, at der ved kgl. Reso- lution af 20de Maj 1874 forandredes noget i Officerers og ligestilledes Rang hvad jo dog ikke udøvede nogen Indflydelse paa Rangforholdet imellem de paagældende indbyrdes. Ligeledes skal det i nærværende Sammenhæng ogsaa nævnes, at Korpset to Gange, 25de Juli 1880 og 13de April 1894 modtog en Udvidelse, første Gang med 3 Overlæger og anden Gang med 1 Overlæge og 1 Korpslæge, første Gang rigtignok med en ret følelig Reduktion af det Antal Reservelæger, der kunde haves til Tjeneste. . , T_. , ,.., Ved den sidstnævnte Lovbestemmelse skete den for Korpsets administra- tive Forhold meget betydningsfulde Forandring, at der oprettedes 5 Stabslæge- embeder. Maaden, hvorpaa dette skete, nemlig ved uden videre at udsondre den ældste Tredjedel af Overlægerne, hvilken allerede forud havde faaet Rang med Oberstløjtnanter, og bestemme, at denne Klasse fremtidigt kun skulde besættes ved Val" ifra Overlægeklassen), kan man næsten betegne som et Vovestykke. Det var i Virkeligheden et rent Held, at af de daværende 5 ældste Overlæger kun 1 ikke fandtes egnet til Stabslæge; det kunde lige saa godt være hændet, at kun 1 var funden egnet, de 4 andre ikke. Og hvorledes vi1 det gaa i Fremtiden? Læge- korpset tager ikke i Betænkning efter den nu indvundne Erfaring at fastholde, at den Forudsætning, paa hvilken Stabslægeinstitutionen hvilede, i Henhold til den af Korpsets afdøde Chef ovenfor anførte Indstilling til Krigsministeriet af 14de September 1892 nemlig at der var en stor Klasse at vælge imellem, fuldstændig bristede Det var den daværende Generallæges Mening, at der skulde kunne vælges imellem samtlige faste Læger, hvorfor han — i Overensstemmelse med det oven for fremsatte om alle disse Lægers ensartede Funktioner — ogsaa foreslog, at de alle skulde være i samme Klasse. I Stedet herfor file man ikke engang, som man dog mindst skulde vente, 15 Overlæger at vælge imellem; der blev kun 10 tilbage Konsekvensen maatte, skulde man synes, bhve, at fremtidigt kunde ingen blive Overlæge, naar han ikke fandtes egnet til at blive Stabslæge; dog ikke engang heri vi1 man have nogen virkelig Betryggelse, efter som det saare let kan hænde at en sandsynligt til Forfremmelse egnet Mand, naar endelig Tidspunktet kommer, kan være ældet eller af anden Grund mindre skikket til et mere betroet Embede’ Intet bedre end de nuværende Forhold belyser en saadan Eventualitet. I mindre end 1 Aar er 4 af de 5 Stabslægepladser blevet besatte; der er altsaa en vis Sandsynlighed for, at der om et vist Antal Aar i Løbet af meget kort Tid vil finde en lignende Afgang Sted, og Tilgangen skal da ske fra en Klasse, der i lang Tid ikke er bleven rekruteret, altsaa ganske utvivlsomt er ældet. Selv om man ikke kan indvende noget principielt imod den i den oftere nævnte Indstilling af den afdøde Generallæge hævdede Grundsætning, at samme Funktioner bør give samme Rang, det er, at alle faste Læger skulde have Rang med Kaptajner, har Sagen dog’maaske praktisk set noget betænkelig ved sig. n , Principielt er der intet at indvende imod, at Læger, der indtræder — »fortrinsvis« efter tidligere som Reservelæger at have tjent i Løjtnantsrang som fast ansatte i Stillinger, der svarer til de tidligere Overlægers (Major eller Kaptajn), faar den samme Rang, som tidligere tildeltes disse, og som i Sammen- ligning med Forholdene i saa godt som alle andre Hære — se hosfølgende Bilag — maa betegnes som naturlig. Heller ikke er der noget uretfærdigt Forhold til Stede, naar man sammenligner Lægernes Alder med Officerernes, idet den Alder,