Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

Mandag Aften den 5, Jnli. Her Lady Edgar, Enke efter Lord Edgar, Speaker i det canadiske Parlament, som i Dag giver et stort Gardenparty paa sin Villa ved Lake Simeoe; vi glæder oS atter til at se lidt af Torontos smukke Omgivelser. En anden af de fremragende Damer, Mrs. Sanford, Enke efter Senator Sanford, Havde indbudt 200 Damer ud til sin Villa i Hamil- ton, hvor vi ogsaa fik Lejlighed til at se Cana- das smukke Natur ; den ligner Danmarks meget paa sine Steder; Kysterne ved Ontarie-Ssen med Skove og Bakker forekommer mere Hjem- lige for donste Øjne, medens Ligheden med Sverrig og Finland er ganste overrastende andre Steder, hvor Klipperne kommer frem. Her er flest Ahorntræer og af mange flere Arter end hjemme, Ahornbladet er derfor her det nationale Mærke; i Nationalsangen tales der om Eng- lands Rose. Skotlands Tidsel, Irlands Kløver og „the chaple leaf for ever". En Udflugt i Morgen tit de store Vandfald ved Niagara imodeses med Begejstring, hvis Vejret nu blot vil begunstige Turen; Klimaet her ligner nem- lig ogsaa det danste i at være saare omfliftende. Det har været meget interessant al se de canadiste Skoler og hore om de ganste særlig Heldige Forhold her t Staden. Skolerne er store og smukt udstyrede i enhver Retning, men det kender vi da ogsaa fra vore curopæifle Skoler, og at alt er gratis ligesaa; men at se disse sunde, v.lklædte Børn fra Arbejderklassens nette, veludstyrede Hjem, det var en Fornøjelse; ikke et Par Træsto, ikke et hullet Klædningsstykke saa's, ingen smaa, halvblinde, vanføre eller i nogen Retning defekte Børn. Direktør Hughes forklarede Fænomenet: Der drikkes ikke i To- rontv. Der findes i denne store By paa 3—400,000 Indbyggere i det hele kun 150 „bars" : Hoteller med Ret til Udskænkning af stærke Drikke, og en beskænket Mand eller Kvinde ses ikke her paa disse rene, træbeplantede Gader. Naar man lige har set New-Norks snavsede Gader med „bars" for næsten Hvert Skridt, er dette som en Aabenbaring. Det interessanteste i Skolerne var deres „siredrill", en Øvelse for at undgaa Panik i Tilfælde af Ildebrand. Alt aabnes for Kongressens Damer, inter- essante Udstillinger, Hospitaler, Asyler osv., men det kniber at finde Tid til det altsamknen. Søndag den 20. samledes største Delen af Damerne til Pastor, Dr. Anna Shaw s Møde i Massey Hall, en mægtig sier Bygning; alt er stort her, Hovedgaden i Byen over 30 engelste Mil lang. Den canadiske Gæstfrihed er lige saa stor som det andet her og den Venlighed, der ved Siden af vises de udenlandfle Gæster, har flet ingen Grænser; jeg tror næsten, at lille Dan- marks Repræsentanter er ved at blive de mest forkælede af dem alle. Elisabeth Gad. Kampen om moderne Landfæstninger. Af H. Winkel. Premierløjtnant i Fæstningsartilleriet. II. Il faut se récrier contre cette manie . ., de croire qu’une place ne peut se dé fendre que tant de jours. Napoléon I. En moderne Fæstning bestaar dels af en Fortrække, bag ved hvilken der ligger en sam- menhængende Bold eEnceinte), og dels af Skyttegrave, Batterier m. m., som anlægges ved Mobilisering og under Krigen. Et Fort er — som bekendt — et lukket, fiormfrit Værk, hvorfra der kan skydes til alle Siler. Det er bygget af Jord og Beton, inde- holder i underste Etage studsikre Ammunitions- magasiner og Opholdsrum; i øverste Stand- pladser for Slyts alene, for Fodfolk alene eller for begge Dele. Skytset er oftest dækket af Panser (Pansertaarne) og vil i Fremtiden sik- kert altid blive det, da det ved Port Arthur viste sig, at Russerne næsten ikke fik Gavn af deres Forlartilleri, fordi intet af det var pans- ret. (Alle vore Fortkanoner er pansrede). Den sammenhængende Vold bagved Fortræk- ken har foran sig en Grav, som kan bestydes paa longs fra selve Volden, fra Koponierer i Gravhunden eller begge Steder fra. Fra Vau- bans Dage har man lagt særlig Vægt paa at kunne beflyde Graven fra selve Bolden, og d.nne Fordring førte til det upraktifle „bastionære Grundrids" (f. Ex. Chriftianshavns Vold), og senere til andre lige saa upraktifle Grundrids, indtil man opgav Fordringen og byggede Vol- den saaledes, at den kun kunde bestydes fra Kapvniererne. — „Det danste Grundrids" (Beftenceintcn) løste Spørgsmaalet paa en ret genial Maade, saaledes at Graven paa ethvert Sted kan bestryges baade fra Kapvniererne og fra den aabne Vold. Derved opnaar man, at Graven kan holdes under Ild til det sidste, selv om det flirlde lykkes Angriberen at ødelægge Kaponiererue. De Værker, der anlægges under Krigen, er dels Skyttegrave og Smaabatterier til Støtte for Fodfolk og Artilleri, og dels de Vatter er, som stal føre Artillerikampeu. Disse sidste Bat- terier anlægges først, naar Forsvareren har set, mod Hvilken Front, Angrebet føres, og de an- lægges fljult, saa at Angriberen kun kan gætte sig til deres Plads. Den SikkerhedSbesætn'ng, som fordres til en Fæstning med ca. 30 Km. Omkreds, anstaaS til 5—9000 Mand, medens man, fer at udfore et effektivt Forsvar mod en regelmæssig Belejring maa raade over 22—30,000 Mand. (J Fran- krig regnes */< Mand, andre Steder 1 Mand pr. løbende Meter.) Hvorledes Kampen vil udvikle sig, og Hvor lang Tid den vil tage, afhænger af mange for« stellige Forhold. Angriberen vil, naar der er Chance, søge fkorte Angrebet; men saa godt som alle de Forfattere, der har beskæftiget sig med Spørgsmaalet efter 1905, raader bestemt fra saadanne Forsøg: de vil kun sjældent fore til Maalet og vil koste store Ofre af Men- nesteliv. Kampen vil, efter at Fæstningen er indeslut- tet og afiTaaren fra Forbindelse med Omverde- nen, komme til at bestaa af en Fjernkamp og Nærkamp. Port Arthur giver kun Oplysning om Nær- kampen, fordi Russerne næsten helt manglede Artilleri tit at føre Fjernkamp n med, og fordi Terrænet var saa uheldigt for Forsvare- ren, at Angriber n uhindret — uden at kunne s.s og bestydes — ftrar kom ind paa 2 — 600 M. I et gunstigt Terræn — fladt og overstue- ligt vil Fjernkampcn sandsynligvis blive af meget stor Varighed. Jngn af Parterne kan fe Modstanderens Batterier, Røgen, som i gamle Dage vejledede, existrer ikke mere; flydes der om Natten, kan Glimtene kortlægges, men fly- des der lun om Dagen, er denne Udvej ogsaa udelukket. Man maa da søge fra Balloner at faa Indblik i de fjendtlige Stillinger; men en Ballon er intet vanskeligt Maat at nedskyde med en moderne Kanon, mere end 5—10 Mi- nutter vil Ballonen derfor ikke kunne være oppe ad Gangen, og om en stadig Observation fra den kan d r ikke blive Tale. Artilltrikompen vil blive en langvarig Øds- len af Munition, hvor Forsvareren Paa Grund af fil nøjere Kendstab til Terrænet vil Hare betydelige Fordele fremfor Angriberen, denne vil rimeligvis lade Forsvarerens Kamp- artilleri ligge og koncentrere ai fin Skydning mod Forterne, hvoraf mindst 2 maa nedkæm- pes, forinden Angriberen tør forsøge en videre Fremtrængen; et voldsomt, natligt Angreb ind., mellem to intakte Forter mod den bagved lig- genbe Sikkerhedslinie er nemlig en voveligSag; standses Angrebet her, ag Skytset i Forternes usaar- tige Pansertaarne gnav af i Ryggen paa Angriberen, medens han bestydes forfra og fra Siderne af Salt rur og Boldlini r vil — i overflneligt Terræn — ikke en Mand flippe tilbage. Til med ca. 21 Cm. Morterer at opnaa Træffere i 8 Pansertaarne fra en Asstand af 3 Km. fordres efter tyske Beregninger ca. 200,000 Kg. Projektilvægt. Tiden for Fjernkampen vil vel være ca. 3—6 Uger. Derefter kommer Nærangrebet; Forterne er ikke ukampdygtige, fordi hvert af Taarnene har faaet en enkelt Træffer ; de maa erobres. — Kaponiererne kan ikke nedflydes, de maa ødelægges ved en underjordifl Kamp — Mine- kampen. Under Nærkampen kommer Nutidens Hurtig flydende Naaben rigtig tit deres Ret. Ethvert Angreb over aaben Mark vil blive mødt med en faadan Regn as Projektiler, Granatkardæster, Kardæsker. Haandgranater o. f. v., at det Hurtigt vil strande. Vil Angriberen frem, maa han grave; kun ved Løbegrave cg Minegange kan det lykkes ham at naa nærmere, og er Forsvareren ener- gisk, vil Nærkampen og Minekampen tage Maaneder — ved Port Arthur tog den 4 Maaneder, skønt Fæstningen tor ufuldført, og Terrænet ugunstigt for Forsvareren. Er An- griberen engageret andre Steder, kan der Vel være Udsigt til, at han viger tilbage for de store personelle og materielle Ofre, som maa bringes for at gennemføre Kamp.n. Japanerne anvendte ca. 200,000 Mand foran Port-Arthur og deraf mistede de henved 100,000. — Kampen om moderne Landbefæstninger vil i det Hele taget blive lanvarig og vil kræve store Midler fra Angriberens Side. Sandsynligheden for et Angreb mod de smaa Staters Fæstninger vil derfor være ringe, faafremt Fæstningerne er saaledes indrettede, at de ikke kan tages ved en Overrumpling. For at f. Ex. en Magt som Tyskland stal kunne føre en Angrebskrig med Frankrig eller Rusland, eller omvendt, maa mindst 2 Fæst- ninger først erobr s — saa tæt som Fæstninger nu em Stunder lægges langs Grænserne, og ben tyske Militærforfatter, Stavenhagen, stri- ver: „Til en Belejring kan det blive nødven- digt at anvende 500 ja endog 600 Sikr. Skyts — vel det yderfte en Stormagt kan opbyde mod en enkelt Fæstning. Deraf fremgaar det, at ingen Stat kan angribe mere end en ftørre og en mindre Fæstning paa en Gang." For vort eget Vedkommende bliver det da et Faktum, at vi er i Stand til at indrette vort Forsvar saaledes, at Hele vor mobile Hær frigøres til at afvise Neutralitciskrænkelser, og saaledes, at vi under de alvorligste Forhold kan hævde vor Existens i henved Aar. At Udsigten tit at undgaa Krig eller til at opnaa fremmed Hjælp er større under saadanne Forhold, end hvis v»re Forsvarsforanstaltninger kun kan holde nogle Dage, er vel en given Sag ; men selv »m man ikke vil regne med Hjælpen udefra, maa det dog hustes, at Eng- lænderne den 5. Marts 1900 fordrede fuldstæn- dig Underkastelse af Boerne, medens de endelige FredSundtrhandlinger blev ført paa det Grund- lag, at de t» Republikker stulde opnaa Selvstyre. Bor nuværende Landbefæstning har store Mangler; Værkerne danner ikke et fluttet Hele, de dækker ikke København mod et Bom- bardement o. .s v., men Manglerne er faa iøjnefaldende eg er saa oste blevet fremdragne, at man er tilbøjelig til at se helt bort fra Fæstningens gode Sider. I 1908 udkom 2 Bøger om Fæstninger og Fæstningskrig, en af den rnssifle Jngeniøroberft- løjtnant v. Schwartz, som deltog i Forsvaret af Port Arthur, og en af den belgiflc Major Deguise, der i Almindelighed nævnes som „Brialmonts Efterfølger." De Forttyper, . som anbefales i disse to Bøger ligner i mangt og meget vore Forter. Den tyfle Generalløjtnant v. Muller karak- teriserer i 1907 vore Konstruktioner som „mæg- tige modstandsdygtige Faktorer, hvis Overvin- delse vil koste megen Kraft, tage megen Tid og fordre store Midler", (medens han om de franske Forter striver, at de „trods alle deres Mangl.r ikke maa undervurderes.") Fæstningens gode Sider er i Virkeligheden ikke faa, og de Mangler, den Har, kan afhjæl- pes. Først og fremmest maa de enkelte „aabne Vorte", font findes, lukkes, og dernæst maa de exifterende Værker suppleres meb ny fremskudte, saaledes at Byen er dækket mod Bombardement, Saalænge dette ikke er gjort, eller om man vil en hel ny Linie bygget, er alle vore øvrige Forsvarsforanstaltninger uden synderlig Værdi. Bliver København en aaben By mod Land- siden, vil næppe nogen General turde afse Tropper til Afværgelse af Neutralitetskrænkelser ved Storebælt el. lign. ; alt vil gaa med til at dække Hovedstaden, og den Kamp, der vil blive ført, vil ikke blive en Neutralitetskamp, men en Exiftenskamp. Kun ved Hjælp af Befæstningen kan Hæren frigøres til „at konstatere Neu- traliteten." Ben 3.nordiske Jægerkongres. Første Dags Forhandlinger. — Et ypperligt Foredrag af Professor Sophus Bauditz og en Forhandling om Sneppens Fredningstid. Den 3. nordiske Jægerkongres' Forhand- linger begyndte i Formiddags Kl. 10 iTivolis Koncertsal, hvor Formanden for Danfl Jagtforening, cand. jur. Harry Treschow bød samtlige Kongresdeltagere velkommen og udtalte Onflet om, at de kommende Dages Forhandlinger maatte blive til Nytte for Jagten i de nordiste Lande. Forinanden foreflog derefter, under enstem- mig Tilslutning fra Forsamlingen, Afsendelsen af følgende Telegram: „Finste, norfle, svenste og danste Deltagere i den 3. nordiske Jægerkongres finder paa Aabningsdagen Dens Majestæt deres ærbødigste og allerunderdanigste Hilsen." Til Præsident ug Vicepr æsident valgtes der- efter for Danmarks Vedkommende: Dansk Jagtforenings Formand og Næstformand, for Finland: Herredshøvding 8 onbén, for Norge: Advokat Nanfen og for Sver- rig: Grev Tage Thott. Til Sekretærer valgtes d'Hrr. cand. jur. Govertz Jensen og cand. jur. Wilhjelm og tit Dirigent Statsskovrider Wøldich e. Dagens første Foredragsholder var Profes- sor, Skoleinspektør Sophus Bauditz. Strax ved sin Tilsynekomst paa Talerstolen hilstes ben kendte Forfatter og Jægersmand med stærkt Bifald af Forsamlingen. Professoren holdt et længere, indholdsrigt og fortræffeligt tilrettelagt Foredrag om Jagtens Historie i Danmark. I den forhistoriske Tid var saa godt som Hele Danmark dækket af store Skove med Moser og Søer. Med Hensyn til de Dyr, der har levet her i Landet, fortæller vore Køkkenmøddinger og Maser os en Del. Bl. a. ses det, at der Har lever Bjørne Her, men udover dette ved vi intet om disse. D.rimod har vi ret gode Op- lysninger om Ulvene, hvoraf vi har Havt en enorm Mængde. Det fortælles saaledes, at Christian den Femte paa een Dag i 1589 Her paa Sjælland har studt 33 Ulve, og at der omtrent samtidig i Jylland blev nedlagt 30 paa een Jagt. Den sidste Ulv i Danmark dræb- tes i Aaret 1813 paa Eftvadgaard i Skive- egnen. Bort Land har ogsaa været uhyre rigt paa Hjorte. I 1593 blev der f. Ex. paa een Dag paa en kgl. Jagt nedlagt 1600 Stykker Kronvildt, Raadyr, Daadyr, Vildsvin og Harer, og Christian den Fjerde nedlagde en Dag med egen Haand 16 Hjorte. Intet Under, at Prisen paa Salt steg uforholdsmæssigt. I en gammel Dagbogsoptegnelse siges, at man i Dag har „sydet en hel Tønde Raavildt." Først forholdsvis sent fandt man ved