Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

Kampen om s moderne Landfæstninger. Af H. Winkel, Premierløjtnant i Fæstningsartilleriet. I. Il faut se récrier contre cette manie , . , de croire qu’une place ne pent se dé’fendre que tant de jours. Napoléon I. Moderne Fæstninger anlægges : enten for at standse en eventuel fjendtlig Fremrykning over en bestemt Linie eller for at flærme saadannc Byer, Lokaliteter e. L, som Forsvareren til det sidste nødvendigvis maa hævde Besiddelsen af. I sidstnævnte Tilfælde bliver Fæstningen tillige en Reduit for Felthæren, i begge Tilfælde er Hovedøjemedet med Fæstningerne at frigøre en saa stor Styrke af den mobile Hær som mu< ligt til Løsning af andre forefaldende Opgaver. Al Tale om, at Fæstninger binder den mobile Hær, er derfor meningsløs. Den Kamp, Angriberne skal føre, for at komme i Besiddelse af Fæstningen maa være væsentlig forskellig fra Feltkrigen; det opnaaS dels ved at gøre Fæstningen til et lukkN Hele, som ikke kan omgaas, og som maa angribes „frontalt", og dels ved at indrette den saale- des, at ingen af de hurtigere AngrebSmaader : Overfald, voldsomt Angreb eller Bombardement kan anvendes med Udsigt til Held. Angriberen stal tvinges ind paa at belejre Fæstningen eller — som sidste Middel — at udsulte den. Man har tidligere været tilbøjelig til at an- tage, at en Felthær var i Stand til ved et kraftigt ført Angreb at „løbe Hul paa en Fæst- ning" og derved sætte sig i Besiddelse af den, men som en tysk General siriver „Bore hidtil gældende Theorier om Fæstningskrig har gjort fuldstændig Fiasko", thi „Port Arthurs Belej- ring er Udgangspunktet for en ny Periode i Fæstningskrigen". (Frobenius). Nu erkender alle, at der til Fæstningskrig Hører andet og langt mere end en Felthær, og den tysie Generalstab uddrager af Begivenhederne ved Port Arthur den Hovedlærdom, at en Kamp mod en Fæstning aldrig maa paabegyn- des, uden at man raader over meget store Midler. Midlernes Størrelse blev før 1905 af de forskellige Fæstningsautoriteter ansat: for Be- lejringskorpsets Vedkommende til 60—100,000 Mand, for Belejringsartilleriets til 320—600 svoere Kanoner, Haubitser og Morterer (Rehm 320, Ma^alik og Laryer 320, Deguise 510, Stavenhagen 400—600). Til Transporten af fordres mellem 60 og 90 m. Vogne, Jngeniorparken et Arme-Korps ci. 100 o. Belejringsartillcriet Tog å 50 Stk. 10 fordrer ca. 50 Tog, s. v. Den Tid, det vil tage at bringe disse Styr- ker frem foran Fæstningen, beregnes under de gunstigste Omstændigheder (Fredsforhold, flere gode Jernbaneforbindelser, ikke for stor Afstand mellem Dcpotpladserne og den belejrede Fæst- ning), af General Speck til ca. 14 Dage, af Major Deguise til ca. 28 Dage, af Oberstløjt, nant Ma^alik til ca. 20 Dage, og af Kap- tajn Laryer til ca. 20 Dage. Ved Fastsættelsen af Tiden har ingen af de nævnte Forfattere regnet med Søtransporter. Det kan maasie have sin Interesse at ' se, hvilke Vanfleligheder, man vilde støde paa, og hvor lang Tid, det vilde tage at overføre en Belejringshær fra Jylland til København. Ved en saadan Undersøgelse maa man for- udsætte, at Transporterne ikke angribes i Jylland, paa Fyen, over Belterne eller paa Sjælland, at ingen Jernbanebro sprænges samt at Færger er til Stede, og at alle Færge- Umerne er i Orden, ellers unddrager Tiden sig enhver Beregning, idet en Standsning et enkelt Sted, et sprængt Færgeleje eller lignende vil foraarsage meget store Vanfleligheder. Transporten vil for al Materiellets Vedkom- mende foregaa hurtigst med Færgerne, da Ind- og Udlandingen i Skib vilde tage en alt for nforholdsmæssig lang Tid. Benyttes Færger, flipper man for Omladning. For Troppernes Vedkommende bør Overførelsen fle ved Hjælp af Transportdampcrc direkte fra Jylland til Sjælland, samtidig med at Materiellet føres over Fyen og Belterne. Det Antal Vogne, som for at undgaa Om- ladningen maa transporteres med Færger, bli- ver ca. 8500 (Artilleri 3500, Juaeniørvark 2500, Train 2500). bpart Vi raader over følgende Antal Færger : Ved Lmebelt 5, ved Masnedø 3, ved Helsingør 2 * oeb Limfjorden 3, ialt 13, som alle passer ind i Lejerne ved Lillebelt. Ved Storebelt 6. Turen over Lillebelt varer */* Time, Ind og Udladning tilsammen mindst ca. 25 Min. saaledeS at hver Færge rundt regnet kan gør en Tur i Timen. Turen over Storebelt varer 1'/. Time, Ind- og Udladning tilsammen a/4 Time. Alle Færgerne kan altsaa gøre en Tur i ca. 4 Timer. Lillebeltfærgerne (enkeltsporede) kan tage 4— 6 Vogne, Storebeltfærgerne (dobbeltsporede) 12—16 Vogne („Jylland" dog kun 8). Arbejdes der Dag og Nat, vil Transporten over Lillebelt, saasremt alle 13 Færger staar til Raadighed, tage 8—9 Dage, Transporten over Storebelt 16—20 Dage. De to Trans- porter kan efter et Par DageS Forløb gaa Haand i Haand, saaledes at man theoretifl kan regne, at der kun behøves ca. 3 Uger for at føre en BelejringShær fra Fredericia til Sjælland. I Praxis vilde Tiden blive betydelig større. Skal man regne ud, hvorlænge efter Krigs- udbruddet det vil vare, inden en fjendtlig Magt kan begynde at belejre København, maa der til ovennævnte Tid lægges en Del for Transpor- ten til Fredericia, for Transporten fra Korsør til København, for Opmarschen til Angrebsfron- ten, samt for Anlæggelse af Feltjernbaner og Belejringsbatterier. Er den fjendtlige Magt Tyflland, kan Tiden formindfles noget (4—5 Dage), ved at Warnemunde—Gedser Ruten be- nyttes, men da der 'ogsaa maa regnes med Forstyrrelser, Angreb fra vor Side, sprængte Færgelejer, inddragne Færger o. lign, kan Tiden ikke sættes til under 7 Uger. (Japanerne var 9—10 Maaneder om deres Opmarsch foran Port Arihur). En Hovedforskel mellem Fæstnings- og Felt- krigen ligger da ogsaa i den Omstændighed, at Feltkrigen kan paabegyndes samtidig med eller endog forinden — Krigserklæringen, og kan afgøres paa nogle Dage, medens Fæstnings- krigen først kan paabegyndes Maaneder efter Krigens Udbrud. Efter Port Arthurs Belejring er Kravene til Belejringshærenes Størrelse stegne, og den Tid, der vil medgaa, inden Belejringen overhovedet kan begynde, anflaas betydelig højere; medens paa den anden Side de Krav, som maa stilles til Fæstningskonstruktionerne er noget formind- siede, idet man har set, at selv mindre Forter, der kun forsynes med lettere, Hurtig flydende Skyis og Lyskastere, er i Besiddelse af en over- ordentlig stor Kampværdi, blot Gravbeflyd- ningskonstruktionerne og alle Detaillerne er i absolut Orden. Det, der giver de moderne Fæstninger denne store Kampværdi, er i første Række Flankeringskonstruktionerne. Det er en Hoved, fordring til ethvert Værk i en Fæstning, at det flal være „stormfrit", 3 : forsynet med en Grav eller en anden passiv Hindring, der paa hele sin Strækning kan beflydes paa langs med hurtig, flydende Skyts. Denne Besiydning foregået fra skudsikre Bygninger (KaponiLrer) i Gravens Brudpunkter og vil med Nutidens Kanoner og Kuglesprøjter være saa overvældende, at enhver Overgang over Graven umuliggøres*). Inden 1905 turde man neppe have brugt et saa afgørende Ord som „umuliggøres", men naar det ikke lykkedes for Japanerne, selv efter at de saa at sige havde fyldt Gravene med Lig, at storme et eneste Fort, saa længe Kaponiererne var i Orden, kan man vist gaa ud fra, at en Storm mob et modæne, intakt Fort et en Umulighed. Den rare lille . . . Det er Dage, rige paa Anerkendelse og Beundring, fom den „rare lille Borger" og den „rare lille Jordbruger" har oplevet nu i en Aarrække, naar vi nærmede vS en Valgdag. De tv følte sig som Situationens Herrer, til hvis Gunst navnlig de allierede Radikale og Social- demokrater bejlede. Skulde man drage videre- gaaenbe Slutninger af den megen Omhu, maatte man være sikker paa, at de to Partiers Sejr betød en lys og fløn og herlig Fremtid, netop for den lille Borger og Jordbruger, hvis Vel- færd ligger SErkedemokraterne saa ubeflrivelig varmt paa Sinde. Hvor megen demvkralifl Varme har ikke siraalet ud af det radikal-socialistifle Hjertelag netop overfor disse to Samfundsfaktorer? Den lille stræbsomme Borger, der lægger Smaamønt paa Smaamønt, og som solidt og jævnt arbej. der sig opad, blot Kapitalismen kunde lade ham i Fred. Og den stilfærdige Indehaver af det landlige Smaabrug, Manden med de barkede Næver, af hvis Flid Jordens Afgrøde afhænger, og ved hvis Utrættelighed Udbyttet langt overgaar det større og store Hartkorns Ide- evne. Socialdemokraterne har atter og atter svun- get sig op paa Lyrikens Højder, naar de dvæ- lede ved disse de smaa Hjems og de smaa Be- drifters store Betydning. Skulde de stille Ka- vitalismens Øgle i ben flarpesie Belysning, alte de Spydstagen i dens Gab og løftede den op til Bfluelfe paa Baggrund netop af disse maa Hjem. Og der luede i lige Grad Had *) Den lyste General Rohne mener, at et enkelt Re- tylgevcer yder lige faa meget fom 32 føjfte Klasses Stylter, 49 middelgode og 98 mindre- gode Stylter).