Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)
År: 1908
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 451
UDK: 623.1
Beretning Afgiven I Henhold Til Kommissionslovens § 2a, til Regering Og Rigsdag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Ære og tillige gav Forjættelse om, at Maalet med Guds Hjælp nok vil
blive naaet,
»Vi skønne ikke rettere, end at der nu er en Lejlighed til at give dette
gode og højtidelige Tilsagn dets rette Værd. Det er jo desværre vitterligt, at
den lovgivende Magt endnu ikke er kommen til Enighed om de nødvendige, uop-
sættelige Foranstaltninger for med Kraft at kunne møde et Angreb paa Rigets
Neutralitet og Selvstændighed, og at Udsigten ti1 en saadan Enighed ikke nogen
Sinde har været mørkere end nu. Derfor have vi af Kærlighed til det truede
Fædreland følt os drevne ti1 at virke for en frivillig Selvbeskatning, for ved denne
at gøre det muligt at anskaffe det mest nødvendige Forsvarsmateriale, indtil vi
med. Hensyn til Forsvarsvæsenet atter komme ind i ordnede Forhold. Opraabet
om den frivillige Selvbeskatning er henvendt til hele Folket, men maatte dog
nærmest vente Tilslutning fra de 106,000 Mænd, som have givet Kongen og Landet
hint Tilsagn. Hidtil har dog kun en Del af disse fulgt Opraabet, og vi vende os
nu ti1 alle de øvrige af Underskriverne med en indtrængende og hjertelig Bøn om
deres Bistand. D’Hrr. have vel nærmest tænkt paa en Indkomstskat, men der
er jo aldeles ingen Udsigt til, at en saadan Skat vil blive vedtaget i en nær Fremtid,
og skal Fædrelandet sikres, inden det bliver for silde, øjne vi nu ingen anden Ud-
vej end den frivillige Beskatning. Vi vente med Tillid, at Forsvarssagens virke-
lige Venner som med os have faaet Øjnene op for den store Fare, hvori Fædre-
landet er stedt, og som have givet Folket og Kongen deres Tilsagn om Offervillig-
hed, nu ville gribe denne Lejlighed til at lade Handling følge paa Ordet.
»Man finder det dristigt vovet, at vi gøre Regning paa frivillige Bidrag
af Millioner Kroner. Men er det for dristigt, saa er det kun, fordi vi have haft
for stor Tillid til Folkets gode Aand. Vi bede derfor enhver, som vel har sat sit
Navn under den store Adresse, men endnu ikke har bragt sit Offer: Kom dog med
din Gave, stor eller liden, inden det bliver for silde!
»Det er sandt, at en frivillig Beskatning falder højst ulige, og at paa den
Maade mange, endog bemidlede Medborgere, intet yde, uagtet ogsaa de nyde
Frugterne af, at Land og Rige bevares. Men det samme Vilkaar finder jo Sted
ved enhver frivillig Ydelse, enhver Opofrelse i Kærlighedens Navn. Vi misunde
Ingen denne Fritagelse, men vi ønske enhver dansk Mand og Kvinde den Bevidst-
hed, som er mere værd end Guld og Gods: at have opfyldt sin Troskabspligt imod vor
kære gamle Moder «/
I September Maaned 1885 var der tegnet Bidrag til et Beløb af over
600,000 Kr., og Forretningsudvalget besluttede nu, efter Forhandling med for-
skellige militære sagkyndige og Autoriteter samt efter at have indhentet Krigs-
ministerens Bemyndigelse, at anvende en Del af de indsamlede Midler til An-
skaffelse af 25 Stkr. 12 cm. Jernkanoner fra Fabriken Finspong i Sverige ti1 en
Pris af 4,000 Kr. pr. Stk. Kanonerne skulde i Henhold ti1 Kontrakten, afsluttet
i December 1885 mellem Geheimekonferensraad Rosenørn for Foreningen »Fædre-
landets Forsvar« og Finspongs Styckebruk være ringede og riflede Bagladekanoner
af Støbejern i Overensstemmelse med det danske Artilleris Tegninger, som i veri-
ficeret Kopi bleve overgivne ti1 Leverandøren, og med det danske Artilleris Re-
gulativ for Tilvirkningen, Undersøgelserne og Prøverne af Jernskyts ved de svenske
Kanonstøberier af 4de Juli 1870. Denne Kanonleverance blev i 1886 overtaget
af Regeringen, hvorved det Beløb, som Selvbeskatningen her havde bundet, atter
blev frigjort. I Skrivelse af 24de April 1886 henvendte nemlig Forretningsud-
valgets Formand, Grosserer Nissen, sig til Krigsministeriet med Forespørgsel,
om Ministeriet maatte ønske at overtage den af »Fædrelandets Forsvar« gjorte
Bestilling paa 25 Stkr. 12 cm. Fæstningsskyts. Ved Skrivelse af 3dje Maj 1886
svarede Krigsministeriet saaledes: »I Anledning af det ærede Udvalgs Forespørgsel
af 24de f. M. undlader Krigsministeriet ikke at meddele, at man er villig til at over-
tage den af Udvalget gjorte Bestilling med Finspong Styckebruk af 25 Stkr. 12 cm.
Kanoner og tillader man sig derhos at anmode Udvalget om til Sagens nærmere
Ordning at træde i Forhandling med Artilleriet«. I Juni 1886 modtog »Fædre-
landets Forsvar« fra Artilleriet et Beløb, stort 35,086 Kr. 9 Øre, som Refusion
af de Udgifter, Foreningen hidindtil havde haft i Anledning af Kanonbestillingen,