Oplysninger Om Danmarks Militære Stilling
Bind II (Den Offentlige Del.)

43 hvorefter denne overtoges af Artilleriet paa Konto § 26, IV, 5 d, 1886 87, Under- konto 1. , ± I November 1885 modtog Selvbeskatningen, med Krigsministeriets mundt- lig givne Bemyndigelse, som Gave fra en Kreds af Mænd en ea. 10 Tdr. Land stor Grund ved »Garderhøj «. Forretningsudvalget udsendte desangaaende følgende Meddelelse i Bladet »Fædrelandets Forsvar«, Nr. 7 af 12te November: »Der er i disse Dage ydet Selvbeskatningen til Forsvarets Fremme en virksom Bistand, idet en mindre Kreds af fædrelandssindede Mænd har stillet ti1 Disposition for »Fædrelandets Forsvar« en Grund paa ca. 10 Tdr. Land eller 140,000 Li Alen til et af de vigtigste fremskudte Forter om København. Lige siden det store Opraabs Udstedelse den 28de Marts var der saayel i Pressen som i særlige Pjecer fremkommen talrige Udtryk baade for Tilslutning til og for Modstand imod Tanken om en frivillig Selvbeskatning. Det ligger uden for denne Undersøgelses Ramme at følge disse forskellige Meningstilkendegivelser. Her skal kun fremdrages et enkelt Indlæg i Sagen, fordr dette Indlæg al Forret- ningsudvalgets Formand i hans tidligere nævnte Redegørelse af 1889 betegnes som »det betydeligste og farligste Angreb, Selvbeskatningen har været udsat for« nemlig Geheimekonferensraad, Dr. N. J. Madvigs Pjece: »Den frivillige Selv- beskatning" ti1 Fædrelandets Forsvar og det første Fort ved København. Et Par- Ord ti1 velvillig Overvejelse «. I Pjecen, som udkom i December 1885, henviser Forf til »Forsvarsvæsenets Natur som et Statsanliggende, hvori ikke uden For- styrrelse kan gribes ind af enkelte«, raader til paa Forsvarssagens Omraade at vise Taalmod og Udholdenhed og »med Agtelse for de konstitutionelle Hensyn og Former at vente, indtil det lykkes hos Folket og dets Repræsentanter at frem- kalde Erkendelsen af Kravenes Berettigelse « og ikke »at foretage Skridt, der ere unyttige eller endog give Anledning ti1 Tvivl om deres Lovlighed«. Han udtaler at »næppe nogen anden civil Mand har udtalt sig enten tidligere eller mere be- stemt og indtrængende for Københavns Befæstning« end Forf., og at han stadig med fuld Styrke fastholder sin Overbevisning herom, men han maa »med største Bekymring se Foretagender foreslaaede «, der efter hans Mening »i høj Grad ville skade og kompromittere« dette Anliggende. Spørgsmaalet om, hvor vidt en privat Forening har Ret til uden Lovgivningsmagtens Tilladelse at bygge en Fæstning (et Fort) besvarer han med et bestemt Nej, tbi »permanente Befæst- ninger kunne utvivlsomt kun anlægges af Staten som Led i dens F orsvarsvæsen, dette hører ind under den tidligere saakaldte jus armandi, der er en Bestanddel af den fulde Statsmyndighed«. Han udtaler endelig »Fra hvilken Side man ene betragter det paatænkte private Anlæg af et Fort, viser det sig som et at 1 ver mr en ogsaa efter min Mening saare god og vigtig Sag fremkaldt, men lidet overveje Foretagende, der overalt kommer i Strid ikke blot med Klogskab, men med god Statsorden og Ret«. 1 Særlig denne Pjece, men ogsaa andre, navnlig i Bladet »Vort horsvar«, fremsatte Angreb, foranledigede Selvbeskatningen til følgende Udtalelse i »fædre- landets Forsvar«, Nr. 9 af 26de Januar 1886: »Aarsskiftet bringer os tillige Lejlig- hed til ved en Udtalelse til vore Medarbejdere, at minde om Sagens Betydning og om vor Stilling til den. Geheimekonferensraad Madvigs, Pjece og de gennem Bladet »Vort Forsvar« fremførte Angreb paa Selvbeskatningen gør en saadan Udtalelse fra vor Side dobbelt ønskelig.. »De nævnte Angreb hvile paa den falske Forudsætning, at Selvbeskat- ningen udadtil vi1 optræde selvstændigt, og egenmægtigt trodse Forsvarssagen igennem. Hertil svare vi: at vor Virksomhed er, og kan ifølge Opraabet som vi vedblivende fastholde som vor Rettesnor, ikke blive andet end at samle Midler ind, over hvis Anvendelse i det enkelte vi ingenlunde have Raadighed Selv- beskatningen kan ifølge sin Oprindelse, sit Maal og sin Virkemaade ikke fore- tage sig noget som helst paa Forsvarsomraadet paa egen Haand Under en levende Følelse af vor Værneløshed samler den Midler til Ordningen af Fædrelandets Tor- svar, og dette gør den, idet den ubetinget underordner sig Statens Sagkundskab. Dette er tilstrækkelig tydeligt sagt i Opraabet, men vi gribe med Glæde Lejlig- heden til at gentage det her. »Vi have bestilt 25 Stkr. 12 cm. Fæstningskanoner og modtager en Bygge- grund til et Fort ved Garderhøj, der var stillet til vor Disposition. Kanonerne