Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

99 Fig. 83. Nummertavle. Sluttes strømmen ved tryk paa lz, biir ankeret a tiltrukket. Vegtstangen h, der er dreibar om b, løftes derved ved d slik at haken giir forbi armen v som bærer nummerplaten (T) • denne falder derfor ned. Den kan bringes paa plads ved at skyve paa stangen s. dene slik at isolationen gjennemskjæres og der biir forbindelse mellem metallerne. Men er der mange trykknapper, kan «piken» — eller hvis det er rigtig fint «tjeneren» — ikke vite hvor der ringes fra, og det vil være litet praktisk at fly til alle knappene og spørge om det var her det ringte. Man kan imidlertid anbringe en nummertavle indrettet slik, at der for hver knap falder ned et bestemt nummer. Indretningen sees av fig. 83. Ogsaa alle disse er sat «paralelt». Gjennem elektromagnetismen maa det ogsaa gaa an at sende signaler over store avstande. Ja, man maatte næsten kunne skrive. lalfald maatte man jo efter be? hag faa en pen løftet op fra eller sat ned paa papiret. Mange «krøl» kunde den vistnok ikke gjøre, men den maatte kunne skrive streker og prikker, og derav kunde man ogsaa lage bokstaver. Det er det som gjøres ved den elektriske telegraf — fjernskriver. De mænd som har git os telegrafen i dens nuværende form, er mange. Den første er Sir Fr. Ronalds. Tegnsystemet er op£ fundet av amerikaneren Morse. En av de som har gjort mest for at utvikle den, er englænderen Wheat* stone. Morse’s skriveapparat er fremstillet i fig. 88. Magnetiseringen av M M foregaar ved at strømmen sluttes paa avsenderststionen. Dette sker ved en «nøk*