Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv
Forfatter: O. Folden
År: 1915
Forlag: H. Aschehoug & Co.
Sted: Kristiania
Sider: 166
UDK: 621.30 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000151
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
men sterk i nr. I (tykke streker), i de to andre gaar
den motsat, og hele jernringen virker som en magnet
med norcUsycUretning høire—venstre. Efter Ve peri*
ode er strømstyrken avtat i nr. I, mens den
har sit maksimum i en av de andre. Jern*
ringen virker som en magnet med nordenden
noget længer tilbake (mot urviseren), og saaledes
videre. Det er som om nordpolen og sydpolen vandrer
jernringen rundt. Det kommer av at jernatomernes
elektronebaner rettes op under den kraftigste strøm,
men falder tilbake naar denne svækkes. Da stedet for
den sterkeste strøm flytter sig rundt fra I til II til III
o. s. v., vil ogsaa stedet for ordnede, rettede, elektronen
baner flyttes rundt. Indenfor ringen er der et magnet*
felt som roterer, et «dreiefelt».
Hvis der nu indenfor ringen befinder sig strøm*
baner i form av stænger paralelle med aksen (lodret
papiret), vil der i disse opstaa elektromotoriske kræfter,
elektronerne £aar ryk, kraftigst der hvor forandringen
er kraftigst, i første tilfælde til høire og til venstre (de to
kveiler II og III som ligger paa hver side, har motsat
strømretning, der er netop strømskiftning paa disse steder).
Den kveil som staar nederst til høire, har strømmen paa
indsiden rettet utover og tiltagende (se næste stadium);
derfor faar elektronerne i staven paa rotorens høire side et
ryk som svarer til motsat strømretning, indover. Staven
paa venstre side motsat. Lægger vi forbindelse mellem
disse to slik at der dannes en «ramme», en lukket strømbane,
vil denne ha sin nordside øverst. De andre staver, for*
bundne paa lignende maate med diagonaler, vil virke paa
samme maate, men noget svakere. Den ramme hvor strøm*
men nu er sterkest, faar altsaa sit magnetfelt paatvers
av ringens magnetfelt og vil følgelig dreies, forat de
kan bli ens rettet. Korteste vei er mot urviseren. Men
samtidig flytter ogsaa den ytre rings magnetpoler samme
vei og fortsætter altsaa tiltrækningen.
I den roterende del av motoren induceres der alt*
saa strømme, og derfor kaldes ofte motoren for en
induktionsmotor.
Denne slags motorer har ingen dele som er særlig