Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

140 rolig og regelmæssig. Allikevel kan det hænde at lynet slaar ned, eller at utladningen er saa voldsom at sikringen springer. Følger vi høispændingsledningen helt frem til kraft* stationen, kommer vi atter til en transformators høispæn* dingsside. Paa dennes anden side £aar vi igjen de nye baner som om? fatter selve maskinerne og alle maale^ ogregu* leringsapparater. Hvordan kan man faa rede paa hvilken elektronemængde der gaar gjennem en lecU ning, eller hvor stor spændingen er? Vi har allerede set, hvordan den magnet tiske kraft avhænger av elektronemængden, og at maalinger kunde utføres ved at se hvor langt et jern* stykke blev trukket ind i en strømspiral, fig. 77. Man kan Fig. 129. Eksplosion av høispændingsikring. ogsaa bruke et fast magnetfelts dreiningsevne paa en bevægelig strømbane til at bestemme strømstyrken. Disse apparater, Deprez d'Arsonval’s, er de fineste, men de taaler bare en. ganske svak strøm. For at maale en stor strøm sætter man apparatet i en liten paralel ledning. Istedenfor at sætte et tælleapparat midt i hovedveien for alle elektronerne lægger vi en liten smal sti ved siden med tælleapparatet i. Kjender vi forholdet mellem veienes «transportevne» (omvendt av deres motstand), kan tællingen paa sideveien være nok. Det stykke av hovedveien som fører forbi apparatet, kaldes shunt (fig. 130). Til at maale spændingen benytter man sig av at