Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Forfatter: O. Folden

År: 1915

Forlag: H. Aschehoug & Co.

Sted: Kristiania

Sider: 166

UDK: 621.30 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000151

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 176 Forrige Næste
156 Allerede i 1897 kunde han i England grunde et «Wireless Telegraph Company», da han i Bristol* kanalen opnaadde forbindelse over 5 km avstand. I 1900 fik man forbindelse over Kanalen mellem Dover og Boulogne. En dag i begyndelsen av 1901 blev den gamle ,, lods østligst paa New Found* Guglielmo Marconi, f. 1874 i Italien. Begyndte i 1895 at eksperimentere med Hertz’ske svingninger for over« føring av telegraftegn. land, opmerksom paa endel mænd som «lekte med dra* ger». Det var Marconi og hans hjælpere som førte en stor drage tilveirs, med en ledningstraad forbundet med de nødvendige mottagerap? parater for traadløse signaler. Paa et avtalt klokkeslæt lød tydelig 3 slag i apparatet. De første elektriske æter? bølger hadde naadd tvers over Atlanterhavet fra Eng? land. Senere har utviklingen været rivende. I 1907 regel* mæssig forbindelse over At? lanterhavet. Størst betycU ning har den traadløse tele* grafi — radiotelegrafien — hat for skibsfarten, og den biir større og større, jo flere skibe der utstyres med stationer. Rent som en roman lød beretningen om den første store redning av pas* sagerer fra en synkefærdig damper, «Republic», takket være de traadløse signaler som tilkaldte andre skibe, og dirigerte deres kurs tvers igiennem en tæt taake. I 1912 var der 2500 stationer i drift, de fleste skibsstationer; herav kom ca. 1200 paa det tyske system Telefunken og ca. 1000 paa Marconis. Fig. 145 og 146 viser skematisk nettet omkring en av Marconis kjæmpestationer og omkring den tyske station Nauen ved Berlin. Med slike stationer kan der telegraferes over 5000 å 6000 km. I Norge har man stationerne Tjømø, Flekkerø,