Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

62 ninger av thoriumsalte og cersalte (der blev i den anledning ren skjærpefeber overalt hvor slike stoffer fandtes, bl. a. i Norge). Naar nettet brændes, brænder bomulden op mens saltene gaar over til oksyder, der ved den sterke ophetning utsender et intenst lys. Det var netop disse oksyder som gav professor Nernst idéen til at konstruere en elektrisk glødelampe fig 42. Fig. 43. Buelampe. Elektronerne kommer fra Glødelampe med kultraad. L2 og kan gaa to veier, baade gjennem lysbuen mellem Ka og Ki og gjennem R2 til d, hvor grenene atter møtes. med et metaloksyd som glødelegeme. Men oksyderne ledet ikke strømmen uten i glødende tilstand, og de maatte derfor først opvarmes. Dette opnaaddes ved at omgi glødelegemet med en liten inetaltraad som strøm? men gik igjennem; men naar glødelegemet blev varmt, kobledes metaltraaden ut av strømkredsen. Derfor tok det litt tid før Nernst4ampen begyndte at lyse. Disse lamper behøver ikke noget lufttomt rum for gløde* legemet. Nernstdampen betegnet et stort fremskridt. Mens kultraadlampen brukte ca. 3,5 watt pr. normallys, brukte Nernstdampen bare 1,8 w. Endnu brukes disse lamper i lysbilledapparater, hvor de er lettere at betjene end buelamperne, og da lyskilden kan gjøres «plan», faar man skarpe billeder. Endnu var ikke det elektriske lys egentlig ovenpaa. Man grep da tilbake til Edisons første idé: at bruke tungtsmeltelige metaller (f. eks. platina), og det blev atter Auer von Welsbach der fremstillet den første