Elektriciteten og dens Anvendelse i det daglige Liv

Ogsaa buelamperne har fulgt med i lysteknikkens utvikling. Dels har man søkt at gi kullene en anden stilling: begge rettet paa skraa nedad, og saa «blæse» lysbuen nedad ved hjælp av magneter, dels har man impregneret kullene med forskjellige salte (f. eks. av strontium); derved er baade farven blit Å behageligere — rødlig — og lysvirkningen J W 9 forhøiet. 7/ Lamper av væsentlig forskj ellig art er de hvor lysningen beror paa elektricitetens ledning gjennem fortyndede gasser. Fra // først kjender man disse fænomener fra de saakaldte geisslerske rør. S WW Geissler (1814—79) var oprindelig en /C tysk g^sblæser og instrumentmaker. Han C j ® I konstruerte efter opdrag av en professor den første kviksølvluftpumpe. Ved denne pumpe kunde man opnaa en langt ster* GeisSerVrør. kere luftfortynding end tidligere. Pumpet man nu luften ut av lange glasrør, hvor der var indsmeltet platinatraader i begge ender, og for# bandt disse med polerne paa en elektrisermaskin, frem? kom der en meget vakker lysning i røret. Farven var forskjellig efter den gas som var indesluttet i røret, men lysningen fulgte hele røret gjennem alle dets bugt# ninger selv om det var flere meter langt. Det varte dog længe før denne lysning fik nogen praktisk anvendelse. Ved elektricitetens gjennemgang vil nemlig luften opvarmes og trykket økes. Derved forandres lysforholdene, og rørene kan ikke brukes længere tid ad gangen uten at der kan skapes en tryk^ regulering. Dette er først nylig skedd ved en englænder Moore, og efter ham kaldes lyset i den teknisk anvendelige form for Moorelys. Det egner sig udmerket til belyse ning av butikvinduer og forsamlingssaler, hvor man kan la lysrørene følge de arkitektoniske linjer. En anden «gas»4ampe er kviksølv^buelampen. Naar strømmen gaar gjennem kviksølvdampe, vil ogsaa disse begynde at lyse, og da med et intenst, grønlig, men