Lærlingespørgsmaalet og Lærlingelovens Revision
Foredrag i "Dansk Forening for Socialpolitik" den 9. Januar 1917

10 LÆRLINGESPØRGSMAALET OG En Række af Bestemmelser tilsigter derhos at tilsikre Lærlingen en forsvarlig faglig Uddannelse. Den vigtigste af disse gaar ud paa, at den Haandværker eller Fabrikant (man er endnu ikke sikker paa om det vil være rigtigt at medtage andre næringsdrivende, men jeg haaber, at dette vil ske), der ikke selv er fagligt oplært i det Fag, hvori Lærlingen skal oplære, ikke maa antage Lærling, medmindre Lærlingens Op- lærelse paa betryggende Maade er overdraget en i Virksomheden beskæftiget, faglig uddannet Mand eller Kvinde. Det er glædeligt at kunne meddele, at det skyldes Opfordring fra Læremestrenes Side, at denne Bestemmelse er optaget i Lovforslaget. Læremestre- ne har klart set, hvor stor Skade, der er forvoldt Lærlingeinstitu- tionen gennem ukyndige Læremestre. Der har ofte fra Arbejderorganisationernes Side været fremsat Krav om, at der skulde fastsættes en bestemt Grænse for det An- tal Lærlinge, en Lærermester kan beskæftige, f. Eks. saaledes, at Antallet af Lærlinge blev sat i Forhold til det Antal Svende, der arbejdede hos Læremesteren. Hvorvidt et saadant Krav maa anses for berettiget, skal jeg lade staa hen, men det forekommer mig, at Hensynet til Lærlingen ikke kan begrunde Kravet i al Al- mindelighed. Men heraf følger ikke, at det skulde være nødvendigt at stille en Læremester ganske frit med Hensyn il Spørgsmaalet om, hvor mange Lærlinge han vil antage. Det maa være berettiget at forlange, at en Læremester ikke maa antage Lærling, naar han allerede har saa mange Lærlinge, at det under Hensyn til Arten og Omfanget af hans Virksomhed maa antages, at flere Lærlinge ikke kan faa en forsvarlig Uddannelse i denne. En saadan Be- stemmelse har man tænkt sig at ville optage i det ny Forslag. Gennem de nævnte Bestemmelser har man sikret sig Muligheden for, at Lærlingen kan faa en god og forsvarlig Uddannelse i Fa- get, men herved er det jo ikke givet, at Lærlingen virkelig faar saadan Uddannelse. Det bedste Middel til at sikre sig dette, er at kræve, at Lærlingen skal aflægge en offentlig Læreprøve, saaledes at Læremesteren kan ifalde Ansvar, hvis Lærlingen paa Grund af Mangler ved Uddannelsen ikke er i Stand til at bestaa Prøven. Den gældende Lov har en Bestemmelse om, at Læremesteren skal søge at bringe det dertil, at Lærlingen ved Læretidens Udløb kan aflægge Svendeprøve, hvor Adgang haves til Aflæggelse af en saadan, men nogen Pligt til Aflæggelse af Prøven findes ikke.