100
§) Agerdyrkningen har det særegne, fremfor
Fabrikation og Handel, at de Mennesket', der
leve ved del?, koste Nationen mindre, end de,
son; leve i enhver anden Nærrngsvei; de for-
tære, eller tilintetgøre fslgelig rkke saameget af
Narionalindtæg'en som hine, og foroge den derfor
desmeer. SanrUienhængen heraf er denne: de
sædvanlige Landmænd leve for en stor Deel af
ringere Produccer, end Ikke-Landmændene, da
de sælge de bedste. Ved Agerbruger gaaer en
stor Deel af Producterne tilspilde, som fslgelig
ere tabte for Nationalindtcegken. Men dette
Tab forebygger Landmanden, da han lader det
spille opsamles af sine Snraae - Kreaturer; hvilke
han derved har for halv Vm'die, skjsndt han
kan sælge dem til fuld Værdie.
g) Da Agerdyrkningens hsiesi mulige Flor t
ethvert Land, efter vores forhen fremsatte Be-
mærknrng/ altid maae vKre en for Rationen on-
stelig Sag/ saa er det vigtigt for Nationen/ at
enhver enkelt Isrddrift er bragt til al mulig
Fuldkommenhed; det er ogsaa Dyrkerens egen
Fordeel, o.t han i sin Bedrift er holder i det
mindste famine Indkagt af sin Jord, som de sv-
vige Dyrkere. Han kan med fuldkommen Sik-