IOI
kerhed anvende alle rimelige Bekostninger/ forat
bringe det derhen. Udlaget kan aldrig tabes,
naar det er til en virkelig Forbedring. En Fa-
brikant eller Kjobmand, som vil udvide sin Be-
drift, kan derimov risikere sit hele Udlæg. En
Kjobmand især kan ikke, ved at sætte en nye Ca-
prtal i sin Handel, foroge sin egentlige Capital,
thi den nye Capital er allerede hans; han kan
forøge sin aarlige Indtægt. Hans hele Capital
er og bliver usikker. En Landmand kan fvrsge
sin aarlige Indtægt, ophsie sit Iordegods til
en ftsrre Capttalværdie, som altid er sikker, og
da den bestaaer fornemmelig r den Frugtbarhed
Zorden har faaet, saa er ben ubetalelig. In-
gen Naturbegivenhed, ingen Krigsodelæggelse,
kan tiliMetgjore den.
g) Da Dyrkernes Syssel er, meest at scrtte
Naturen i en vis Virksomhed, saa er det ogsaa
fornemmelig denne, som m'beider meest.
Landmanden har derfor manae ledige Timer, som
paa en nyttig M^-ade kan helliges Industrien.
10) Af alleNerringer udkræver Agerdyrkningen
den mindste Capital for at frembringe en ligeftor
reen Indtægt. Dette grunder sig paa i) at
ben har kun faa Folk / i Forhold trl denö