129
Tider blev Agerdyrkningen dreven messt ved
Trælle eller Slaver. Paa den ene Side trykke-
des Agerdyrkerne af Hierarchiet, som gjennem
Religiøsitet skaffede sit Tilhceng store Fordele.
Paa den anden tyrayiseredes de ved Lehnsvæsr
net, som Middelalderens Fyrster maatte pleie
af Politik. Men som Lehlrsmamdenes Ubændig-
hed snart blev farlig for Fyrsterne, maatte
de see sig om en Modvægt derimod. Denne
fandtes i at begunste en tredie Stand, Borgerne
i Sliderne, fom derover reifte sig. Ogsaa
denne Stand erholdt Privilegier og Prarrogatir
ver paa Agerdyrkernes Bekostning. Det meste
of den dyrkede Jord tilhsrte Gejstligheden og
Lehuene. Kun meget faae Lodder dyrkedes af
deres egne Eiere.
Med den borgerlige Ordens gradvise For-
bedring skeedte vel betydelige Forandringer i
Trællenes Kaar; de bleve omsider Fæstebønder.
Men selv i denne ny Tilstand bleve mange af
de forrige vanærende og trykkende Lcenker ved.
Statsforlegenhed virkede ofte voldsomt
paa de ovrige frie selvejende Jorddyrkere af de
mindre Lodder, og drog dem meer eller mindre
ind i Ievning med Flkstebsndens Kaar.
Z