130
ÄfStaternes chavtiffe Forfatning, fornem^
melig i Middelalderen, fik den Ulighed mellem
Statsborgerne, som nedtrykker og fornærmer nogr
le, medens den underststter eller beriger Andre>
omtrent dens nærvsrende Form. Derfra skriver
sig en Ulighed i Jordernes Beskatning, deraf den
siore Forffjel t Besiddelsesmaaden, disse mange
Forrettigheder, Servituter og Byrder paa en?
paa enkelte Personer eller Klasser, føm ogsaa
finde Gled i Agerbruget, og derved standse denne
vigtige Næringsvej. Ulykkeligviis bleve de Byrr
der og Pligter, som paalagdes Agerdyrkeren-
deels Statens, deels Andres Indtægtskilde og
Rettigheder. De Foranstaltninger, som Milde
forandre dem, maarte nsdvendig komme i Collir
sion mfd Ejendomsretten, eller i det mindste
med den Hjemmel og den Hævd, fom mangeaar
rig upaaanket Udevelse af formeenre Nektigheder
syntes at give.
Vi ville nu gjennemgaae de vigtigste Hin-
dringer for Agerdyrkningen, som fra ældre Dar
ges forvirrede eller kraftlose Negjeringssystes
mer, eller nu sanerionerede ved positive Love, havs
holdt sig til vore Tider, og virke endnu ffadeliKr-
Af.disse er Vesiddelsesmaaden den fsrste.