319
fornemmelig i PaaklEdningerr, og ssaffe mange
Vare eller Artikler frem til Nydelse som Fsde-
midler. Vores Sands for det Gkjonne, og det
Begvemme kan tilfredsstilles, og derved eu vir"
kelig aaudelig Trang til at bringe del ydre Liv i
Harmonie med vores Kultur. Uden denneMnr
lighed opstod en Underlig Striid imellem Midler
og Maal. Hvi forædles Fabnkflrden, hvorfor
handler og seiler man? Skulle vi gaae i Skinds
pelser øg Vadmel og Hvergarn, hvortil da Klæde,
Kaunn, Taft rc. Skulle vi drikke Vand, Valle,
Al, Mod, hvi hente vi da Viin, Kaffe, Thee
ril os, aabenbare Inconseqvenser. Og naar
man endelig vil prodvsere, fabrikere og seile,
handle, hvem stal da kjobe og forbruge? Hvad
er det man vil?
Man vil, siger man, indrom me at Danffe
ftulle i deres udvortes Liv folge Conventensens
Vnd, og forlanger ikke ak de ved Sårheder og-
Grimaser stalle isolere sig fra andre Nationer,
eller holde sig tilbage, naar hele Verden ganer
frem. Men selv i denne Deeltagen kan der hvlr
des Maade. Skindpetser, Vadmel til Stads,
Miod, Drikkehorn etc. forlanges ikke. Men man
behover derfor ikke de allerfineste Sorter Kl«de^