318
vores ncrrvlrretide sdsel, overdaadig, forodende-
sdelæggende, medens vi ikke gjsre andet end hvad
de gjorde, nemlig tilsætte aarlig det aarlige
Erhverv, er blot fordi vi holde os til Forbrugets
Gjenstande, som er en ligegyldig Sag, og glemme
Le forbrugte Tings Værd i e, bebomt efter en
almindelig Maalestok, Arbeide; at følgelig deres
simple Forbrugs Artikler kostede dem ligesaa stor
en Verrdi, som vores kofte os, ikke just i Pengeber
nævnelse; men i Arbeide.
Ester saadan Syusmaade ville vore Efter-
kommere om fire, fem hundrede Aar upaatvivler
lig prise og tovsynge os som Tarvelighedens
Mynsire.
Ved at domme om fjerne Tidsaldres For-
brug overseer man i Sammenligningen den store
Leched, hvormed vi nu forskaffe os mangfoldige
Ting, formedelst vore videnskabelige Kundskaber,
techniffe Færdigheder og Mastiner som ogsaa den
nu faa lettede Handel og Seilads. Vore Forr
fætre undværede fordi de ikke kunde faae hvad,
vi bruge, fordi der koste os lidet.
Vores store Fremstridt i de mekaniske Kon-
sier, og Handelens Udvidelse maatte nødvendig
forandre de Vare, fvm tjene ril daglij^Brug,