317
kelte elker den hele Nation ved Gammeldagshed
trodser den almene Dom, og enten ikke slatter
hsit nok ti! at agte den almene Dom, eller fett-
les moralff Evne eller Krast til at stige op paa
det Trin, hvortil Aarhundrrdes'Besir«belser have
Hragt den kultiverede Verden.
At vores Forklaring over Nødvendigheden
af Conveuienz r Forbtuget eller en Art Luxe, som
grundet i Menneskehedens successive Uddannelse
og i ethvert Tidspunkt bestemt ved denne Uddans
nelses Tilstand eller Grad, er rigtig, bekræfter
Erfaring. Man lader os idelig hsre vore Fvrr
feedre og deres Tarvelighed, ja selv Poeterne
træde frem med deres Anskuelser af Fortids og
Oldtids gyldne tarvelige Dage — uegennyttigt
nok i det mindste.
Men Sandheden er: at hverken vore Forr
fcedre eller nogenNationsForfædre have havt anden
Regel for deres Forbrug end'den evige ufvranderr
lige, at Forbruget ler ligt Erhvervet; at ve
have forbrugt det Erhvervede paa samme Maade
som vi; del er, de have levet saa godt deraf som
deres Bekjendtffab med Tingene i Verden vg deres
Medhjetp af Konst og Videnstabelighed tillod dem.
M vi kalde deres Lrvemaade tarvelig vg kalde