Ølskatten

ØLSKATTEN liar gjort Byrden ved Statskontrollen lettere at bære. Staten har paa sin Side opnaaet en saa enkel og billig Opkrævning, at praktisk talt hele Skattens Provenu gaar ind i Stats- kassen. At Bryggerierne ikke har svigtet den Tillid, som er vist dem ved den valgte Kontrolform, fremgaar maaske tydeligst af den Omstændig- hed, at den nugældende Lov af 8. Juni 1912 næsten uforandret liar beholdt samtlige Kontrolbestemmelser fra den oprindelige. Saa længe disse Bestem- melser haandhæves uden Smaalighød eller Bureaukratisme, vil der næppe opstaa Utilfredshed hos Bryggerne med Hensyn til de Byrder — fraset Skattens Størrelse — som paalægges dem ved Loven. Finansielt har Skatten spillet en' ikke ringe Bolle. Den gav i de første Aar3å4Millioner Kroner; efter For- højelsen i 1897 kom den op paa ca. 5y2 Million og holdt sig lige til 1912 paä ca. 6 Millioner Kroner om Aarct. Ef- ter Loven af 1912 har Indtægten væ- ret ovei* 8 Milioner; den var saaledes i Kalenderaaret 1915 8,5 Millioner Kro- ner og vil for 1916 sikkert komme me- get nær ved 9 Millioner — det hidtil ihøjeste Beløb i Skattens Historie. Takket være den faste Plads, Øllet liar i Befolkningens Forbrug, er Skat- ten indgaaet temmelig regelmæssig fra Aar til Aar. Selv om de forskellige Forhøjelser som Følge af Folkemængdens Tiltagen ikke har formaaet varigt at bringe