Ølskatten

10 B. DESSAU den samlede Konsum ned, har de dog hemmet Industriens Udvikling, for hvilken der ellers er de bedste Betin- gelser i et Land, hvor Bryggeriernes Hoved-Raamateriale, Byggen, er den Hæst vigtigste Kornsort med Hensyn til Høstudbytte. Skatten ligger da ogsåa i Forhold til Varens Pris ad- skilligt over det normale Niveau af vor Toldbeskatning og indenlandske Forbrugsbeskatning, idet den udgør ikke mindre end ca. 45 pCt. af Va- lgens Værdi. Brændevinsafg'iiften giver efter For- højelsen i 1912 mellem 6 og 7 Millio- ner om Aaret, medens Sukkerafgiften indbringer ca. 5 Millioner: tilsammen giver altsaa disse vore tre største in- denlandske Forbrugsskatter Staten 21 å 22 Millioner Kroner om Aaret, livad der svarer til ca. en Femtedel af vor almindelige Skatteindtægt. De 25 Aar har med Hensyn til den forretningsmæssige Side af vor Bajerskøl-Industris Historie mere væ- ret en Konsolideringens end en stærk Udviklingens Tid. Det indenlandske Salg er ikke stort linjere end i Halv- femsernes Slutning, og det ligger ret konstant i de senere Aar: i 1898—1895 gennemsnitlig 789,284 hl - 1890—1000 „ 945,219 „ - 1901—1905 „ 909,136 „ - 1900—1910 „ 971,217 „ - 1011 ................ 1,013,785 „ - 1912 ................ 882,077 „ - 1913 ................ 876,879 „ - 1914 ................. 905,340 „ - W1J5 ................. 921,303 „