Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1897
Serie: Historisk Fysik bind II
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 570
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Watt og Boulton.
109
K aabnes, og der strømmer ny Damp ind over Stemplet, medens
den brugte Damp gennem K gaar ned i Kondensatoren, hvorved
Damptrykket under Stemplet forsvinder.
Hermed har Watt omskabt den atmosfæriske Maskine til en
virkelig Dampmaskine; Stemplet drives af Damptryk, og nu ere
Betingelserne tilstede for, at Maskinen kan virke kraftig, selv om
Stemplet kun er lille, idet nemlig Damptrykket let bringes op til
det flerdobbelte af Lufttrykket. Luften kommer ved denne Maskine
ikke i Berøring med Cylindrens Inderflade, og for at beskytte
Cylindren mod Varmetab til Omgivelserne beklædte Watt den med
en Kappe og fyldte Mellemrummet med Damp (Damptrøje).
§ 90. Forsøgene med denne Maskine havde optaget James
Watt saa stærkt, at han opgav sin Stilling som Universitetets In-
strumentmager og flyttede ud i Byen. En medvirkende Grund
hertil var ogsaa, at han giftede sig og maatte derfor søge at skabe
sig større Indtægter. Han paatog sig Landmaaler- og Ingenieur-
arbejder, men i sin Fritid syslede han stadig med Maskinen, hvoraf
han kun havde en Model. Da kom han i Forbindelse med Dr.
Roebuck, som ejede den nødvendige Kapital til at bygge en stor
Maskine. 1769 fik de Patent paa Watts Maskine, og samme Aar
blev en saadan opstillet ved en Kulgrube i Kinneil. Men straks
derpaa maatte Dr. Roebuck trække sig tilbage, da han paa anden
Maade havde sat sin Formue til. Watt lod nu Arbejdet med Damp-
maskinen ligge; han havde forbrugt sine faa Sparepenge og maatte
atter tage fat paa Ingenieurarbejder, ledede Uddybningen af Glas-
gow Havn og deltog i Anlæget af den store Caledoniske Kanal i
Nordskotland, der forbinder Atlanterhavet med Vesterhavet.
1773 fik han imidlertid Tilbud fra den dygtige og velstaaende
Jærnvarefabrikant Matthew Boulton i Soho ved Birmingham,
at de i Fællesskab skulde genoptage Arbejdet paa Dampmaskinens
Forbedring. Watt gik ind paa Boultons Plan og flyttede til Bir-
mingham. Patentet, som om kort Tid var udløbet, fik de fornyet,
og snart efter stod der i Soho en stor Wattsk Maskine.
Det gik dog ingenlunde let at faa den ny Maskine indført;
den var betydelig dyrere end Newcomens, og Mineejerne trykkede
sig ved at anskaffe den. Watt og Boulton maatte, for at faa deres
Maskine i Arbejde, tilbyde at opstille den uden Betaling, blot skulde
de have Trediedelen af de Kul, som bleve sparede ved at bruge
den istedenfor Newcomens. Det viste sig imidlertid, at de godt