Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

112 Glideren. Fig. 87. Dobbeltvirkende Cylinder med Glider. den før vandt, fordi Svinghjulet nu vil afgive sin Forøgelse i Hastighedsenergi og derved hjælpe paa Drivkraften. For at Sving- hjulet tilfredsstillende kan løse sin Opgave, maa det have en pas- sende Størrelse i Forhold til Omdrejningshastigheden og til Foran- dringerne i den drivende Krafts Virkning paa Krumtappen. Det er en Selvfølge, at Svinghjulet ikke kan holde Bevægelsen jævn, hvis Drivkraften eller Arbejdsmodstanden forstørres eller formindskes. For nu at faa Dampmaskinen til at drive en Aksel anbragte James Watt en Cylinder med Stempel under hver af Maskin vippens Ender, saaledes, at Stemplerne drog hinanden op, og Maskinvippen trak ved Plejlstang og Krumtap en Aksel med Svinghjul rundt. Men han indsaa, at det vilde være langt at foretrække, om man kunde nøjes med een Cylinder, hvis Stempel blev drevet af Damptrykket baade op og ned (eller frem og til- bage), og han konstruerede da sin dobbeltvirkende Maskine. § 92. Dampen ledes her ind i Cylindren gennem den saakaldte Glider. I vore Dage findes deret overmaade stort Antal forskellige Glidere, der dog alle ere at betragte som Ændringer af Watts. Fig. 87 viser een af dem. Opad Dampcylin- drens ene Væg er anbragt en Kasse B B, Gliderkassen; deri gaar Glideren, som er en Slags Skaal, der af Gliderstangen føres op og ned med sin planslebne Rand mod Gliderkassens Væg. Glideren afspærrer altsaa Rummet E fra Gliderkassen B B. I dennes Væg er der to Aabninger a og a*, hvorfra Kanaler føre ind til Rummet over Stemplet og til Rummet under dette, saaledes som Figuren viser. Glideren bringer nu ved sin op- og nedadgaaende Bevægelse Hulrummet E skiftevis til at spænde over a og a‘-, o: E kommer skiftevis i Forbindelse med Rummet over og Rummet under Stemplet, samtidig med at den skiftevis tilvejebringer Forbindelse mellem Gliderkassen BB og Aabningerne a‘ og a. Midt imellem Hullerne a og a‘ findes et tredie Hul ind i