Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Diagrammets Betydning. 123 dette gaar fra m til n. er Trykket foldet med Vejen. Og nu er Trykket (det bevægende Tryk) netop R P, og Vejen er mn. Altsaa Arbejdet udtrykkes ved R P foldet med m n, og saaledes bliver da Rektanglet jRPSTMaal for det Arbejde, Stemplet modtager af Dampen fra Stillingen m til n. Deles nu hele Stempelvandringen (fra A til E) i smaa Styk- ker som M N, og tegnes de tilsvarende Rektangler, indser man uden Vanskelighed, at alle disse Rektangler tilsammen (o: Diagram- mets Fladefang) ere Maal for det af Stemplet modtagne Arbejde fra dets ene Yderstilling til dets anden. § 100. For en Højtrykmaskine bliver Diagrammet, som Fig. 96 viser. Her ligger hele Diagrammet over den atmosfæriske Linie, idet Modtrykket i en Højtrykmaskine altid er større end Luftens Tryk. Regnes Damptrykket i Pund og Stempelvandringen i Fod. og udmaales Diagrammets Fladefang paa rette Maade, da angiver dette Arbejdets Størrelse i Pundfod. Dampmaskinens virkelige Arbejdsydelse, det effektive Arbejde, er dog mindre end det med Indikatoren fundne, som kaldes det indicerede Arbejde. Der gaar nemlig en Del af dette tabt ved Gnidning mellem Maskindelehe. Ikke blot Diagrammets Størrelse, men ogsaa dets Form har det Betydning at kende. Af Diagrammets Form kan man nemlig se, om Glideren og Stemplet ere tætte, og om Glideren er stillet paa rette Maade. Viser Diagrammet en abnorm Form, da er der Fejl tilstede, som skulle afhjælpes. Indikator-Undersøgelser spille derfor en overmaade stor Rolle ved Indstilling og Kontrollering af Glideren. § 101. Saaledes som James Watt byggede sin Maskine med Ekspansionsglider. Krumtap, Svinghjul og Regulator, findes den i Hovedsagen den Dag i Dag. Selvfølgelig er der i Tidens Løb naaet betydelige Forbedringer m. H. t. de enkelte Maskindele og m. H. t. forskellige Maskinformer, men Hovedtrækkene ere de samme. Den største Forskel paa Watts og Nutidens Maskiner, er, at der nu arbejdes med langt større Damptryk, og at Kondensa- toren væsenlig kun bruges ved Skibsmaskiner og ved meget store faststaaende Dampmaskiner. Det skyldes saaledes denne Mands geniale og ihærdige Ar- bejde, at Menneskeslægten fik Dampkraften til sin villige Tjener.