Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Drivkraft for Skibe. 125 § 102. Længe før James Watt udførte sine Forbedringer af Dampmaskinen, var der gjort flere Forsøg paa at anvende Damp til Drivkraft for Skibe. Papins Arbejder med denne Sag var nær- mest kun Projekter, men da Newcomens Maskine blev kendt, gav flere sig praktisk i Lag med Opgaven. 1736 tog Englænderen Jonathan Hulls Patent paa en Hjuldampbaad, hvor Hjulakslen véd en Rem blev trukket af Newcomens Maskine, men dels blev Hjulets Gang alt for uregelmæssig, dels var Forbruget af Kul alt for stort til, at Hulls Baad kunde faa nogen praktisk Betydning. Det er altsaa en jævntgaaende og kulbesparende Dampmaskine, Hulls savner, det er ingenlunde Ideen til at lade Maskinen drive et Skovlhjul. At bevæge Baade eller Skibe ved et eller flere saa- danne Hjul var forlængst praktiseret. Paa gamle romerske Me- dailler fra Tiden før Kristus findes afbildede Krigsfartøjer med Skovlhjul, og i Kina har man brugt Baade med 4 Skovlhjul saa langt tilbage, som Historien rækker. Skovlhjulet kan betragtes som en Række Aareblade, der efterhaanden trykkes mod Vandet, og det har den store Fordel, at det kan drives af en Aksel. Herved bliver det nemlig muligt, at anvende andre Drivkræfter end den menneskelige Muskelkraft til Fremdrift af Skibe i Vindstille. I det 18de Aarhundrede var det ret almindeligt, at Fanger fra Slaverierne dømtes til »Galejen«, o: til at gøre Tjeneste som Rokarle paa Krigsskibe. Men et nogen- lunde stort Skib, der virkelig vilde sikre sig at komme frem ved Aarerne, maatte have en Besætning paa flere hundrede Mand. Man forsøgte derfor at bruge Trækdyr, som arbejdede i en Hestegang, der drev et Skovlhjul, og paa den Maade faa større Drivkraft: der kunde dog selvfølgelig kun være Tale om at anvende Trækdyr ved Sejlads i roligt Vand; i høj Sø vilde Skibets Bevægelser umulig- gøre Dyrets Arbejde. At Spørgsmaalet om Drivkraft for Skibe havde den største Interesse baade for Krigs- og Handelsflaaden. er let at forstaa. Saalænge Samfærdslen til Søs aldeles er afhængig af Vinden, kan længere Sørejser ikke beregnes, og selv paa kortere Strækninger afbrydes Forbindelsen, naar Vinden nægter at gøre Tjeneste. Det franske Akademi udsatte en Pris for en Undersøgelse over, hvilke Midler man har til at drive Skibe frem uden Vindens Hjælp, og det er karakteristisk for Dampmaskinens Tilstand i den første Halvdel af det 18de Aarhundrede at se, hvorledes Dampmaskinen