Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

134 John Ericsson. følger Møttriken ikke absolut med Skruen, vil en Bevægelse af denne medføre en Forskydning i Retning af Skrueaksen. Bernou- illi sluttede heraf, at en Skrue anbragt i Vandet paa Agterstævnen af et Skib vilde ved sin Bevægelse drive dette frem. Vandet om- kring Skruen er nemlig at betragte som en delvis fast (eller, om man vil, delvis løs) Møttrik; Vandet gør Modstand mod at følge Skruen, faar ikke dennes Hastighed, Skruen gaar frem og med den Skibet. — Bernouillis Forslag Fig. 104. John Ericsson. fik dog ingen praktisk Betyd- ning, før Watts Dampmaskine kunde afgive den nødvendige Drivkraft til Skruen, der maatte have en stor Hastighed. Flere Mekanikere forsøgte da i Begyndelsen af vort Aar- hundrede at erstatte Skovl- hjulene paa Dampbaaden med Skruen, men først Svenskeren John Ericsson overvandt de praktiske Vanskeligheder og nævnes derfor med Rette som Propellerens Opfinder. § 110. John Ericsson er født 1803 i Värmland, hvor Faderen var Bjergmand. Sam- men med sin et Aar ældre Broder Niels Ericsson fik han sin Uddannelse ved In- genieurkorpset, men allerede 1826 tog han sin Afsked som Militær og rejste til England. Her gjorde han sig hurtig berømt ved sin Dampvogn (hvorom nærmere i § 117), og 1833 fremkom han med Planen til den saakaldte Varmluftmaskine. Princippet for denne var, at en afspærret Luftmasse ved Opvarmning fik et saadant Tryk, at den kunde drive et Stempel paa lignende Maade som Dampen i Dampmaskinen. Ericssons Tanke var at faa Var- men bedre udnyttet i denne Maskine, end det kan ske i en Højtryk- Dampmaskine, hvor den brugte Damp gaar bort med den store Fordampningsvarme, der altsaa tabes. Kunde Drivkraften faas gennem ophedet Luft istedenfor gennem Damp, vilde den Varme-