Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

Solmaskinen. 135 mængde spares, som medgaar til at fordampe Vandet. — Det er imidlertid kun et forholdsvis ringe Tryk, der frembringes i en af- spærret Luftmasse, selv om Opvarmningen drives højt op. Medens Vanddamp ved 150°C har et Tryk paa 5 Atmosfærer, bliver Luf- tens Tryk først 2 Atmosfærer ved 273°C (jfr. § 34). Da man nu ikke kan gaa til Varmegrader over 2—300°C uden at ødelægge Maskindelene, er det nødvendigt, at Varmluftmaskinens Stempel maa være langt større end Dampmaskinens. Denne Omstændighed vanskeliggør i høj Grad Anvendelsen af Varmluftmaskiner, hvor Talen er om større Drivkræfter. Det har ogsaa vist sig, at disse Maskiner ikke kunne tage Kampen op med Dampmaskinen. I den lille Industri, der kun- har et lille Kraftforbrug, fandt dog Erics- sons Maskine en betydelig Udbredelse i Halvtredserne; senere er den fortrængt af Gas- og Petroleumsmaskiner. John Ericsson, der var en energisk Opfindernatur, havde i Halvfjerserne store Planer med sin Varmluftmaskine, han vilde drive den direkte ved Solvarmen, idet Solstraalerne, samlede ved Hjælp af Hulspejle, skulde give Luften den nødvendige Opvarmning. Maskinen tænkte han sig fortrinsvis anvendt i saadanne Egne af Jorden, hvor Kli- maet er tørt og hedt, og hvor Himlen er skyfri den største Del af Aaret. — Endnu er Solmaskinen dog ikke kommen til at spille nogen praktisk Rolle. ' Ericsson levede sin meste Tid i Amerika. Da han maatte vige for George Stephenson i Konkurrencen med Dampvognen (jfr. § 117), og da engelske Autoriteter paa det mekaniske Omraade ikke vilde anerkende hans Skibspropeller, men endogsaa søgte at skade Opfindelsen ved at afgive den Erklæring om hans første Skruebaad, der havde vist sig som en fortræffelig Sejler, »at den var falsk af Princip, fejlagtig udført, øjensynlig uden nogensom- helst Værdi; at ingen forstandig Mand kunde indlade sig paa et saadant Foretagende at bygge Fartøjer, beregnede paa at drives frem paa denne Maade«, — saa besluttede han (1839) efter en Vens Raad at gaa til Amerika, hvor ny Ideer formentlig fandt Modtagelighed. Efter et Par Aars Tid vandt han ogsaa Aner- kendelse for sin Propeller; og da den første Propeller-Dampfregat »Princeton« i Aaret 1843 stak i Søen og med Glans stod sig i et Kapløb med en fortrinlig Hjuldamper »Great Western«, var Sejren over Skovlhjulene vunden. Endogsaa i flere europæiske Krigs- Mariner blev Propelleren indført i Løbet af et Par Aar.