Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

138 Oliver Evans. med en saadan Maskine. Det blev udført af en fransk Ingenieur Cugnot (1725—1804), som havde stillet sig den Opgave at bruge Dampen til Trækkraft for Kanoner. Han naaede at faa den fran- ske Krigsminister til at støtte sig, og .1770 var Dampvognen færdig og blev prøvet i Arsenalgaarden. Den findes endnu bevaret i Paris, Fig. 108 viser et Billede af den. — Dampmaskinen var enkeltvirkende og havde to Cylindre. Kedlen, som blev baaren af en Udligger fra Vognen, havde indvendigt Ildsted. Forbindelsen mellem Kedel og Maskine og mellem denne og Vognens forreste Hjul ses paa Billedet. Det viste sig. at Maskinen fortræffelig kunde trække Vognen; ja, der var fyret saa godt op under Kedlen, at Maskinen løb løbsk, og Vognen tørnede imod Muren, der indheg- nede Arsenalgaarden. — Cugnot havde ikke Midler, hvormed han kunde styre Maskine og Vogn, og det synes som om man straks har opgivet Sagen. § 113. Højtrykmaskinen kom tidligst i Brug i Amerika, hvor den blev opfunden af Amerikaneren Oliver Evans (1755—1819), som var et mekanisk Geni, hvis Navn er knyttet til adskillige Op- findelser. Han havde god Lykke med sine Højtrykmaskiner, men derimod naaede han ikke et praktisk Resultat af sine Forsøg paa Dampkørsel. Hans Dampvogn kunde vel bevæge sig, og han kunde styre den saa godt, at han vovede sig til at køre i Philadelphias Gader med den, men han kom ikke ud over Forsøgsstadet; Vog- nen kom aldrig til at gøre Nytte. Indirekte blev Evans Arbejder dog af Betydning for Damp- kørslens Udvikling. Hans Højtrykmaskine blev indført i England af de to Mekanikere Trevithick og Vivian, og de samme to Mænd optog Evans Planer m. H. t. Dampkørsel. 1801 fik de Pa- tent paa Dampvognen, som Fig. 109 viser, og som var beregnet til Kørsel paa almindelige Landeveje. Vognens Mekanik forstaas let. A er Dampkedlen, hvis Ildsted B ligger inden i den. Dam- pen træder fra Kedlen ind i Cylindren (7, hvis Stempel har en lang Stempelstang, som styres i Kulissen D. En Plejlstang trækker da Krumtappen B, hvorved Tandhjulet F drejes rundt. Fra dette føres Bevægelsen over til Tandhjulet H. der sidder paa Vognakslen. Et Svinghjul G. der har Aksel fælles med F, hjælper Maskinen over de døde Punkter. Styrehjulet L bestemte Retningen, hvori Vognen bevægede sig. Det viste sig imidlertid, at Gnidningsmodstanden og de uund-