Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

142 Lokomotiv. Rørkedel. opnaa dette forstørrede han Ildpaavirkningsfladen og lod Spilde- dampen strømme ud gennem Skorstenen, hvilket i høj Grad for- stærkede Lufttrækket over Ildstedet. Dernæst søgte han at hindre Rystelser og Stød ved at lade Kedel og Maskine hvile paa Fjedre. Endelig koblede han Lokomotivets For- og Baghjul sammen med Stangen DD (Fig. 110), saa Hjulene bleve tvungne til at følges ad og derfor vanskeligere kunde glide paa Skinnerne. Maskinen havde to Cylindre, hvis Stempler hjalp hinandens Krumtappe over de døde Punkter. Fig. 110 er Grund- typen for alle senere Lokomotiver, og i de følgende Aar blev der bygget adskillige af den Slags Maskiner, baade til Minerne i Killing- worth og til andre Skinneveje. 1825 aab- nedes en Bane mellem Byerne Stockton og Darlington, hvor Loko- motivet blev anvendt paa en længere Stræk- ning, og her indførtes første Gang en regel- mæssig Drift med Per- sonbefordring. § 116. Et af Ste- Fig. 110. Stephensons første Lokomotiv. phensons Lokomotiver kom 1828 til Frankrig, hvor den siden saa bekendte Jærnbaneingenieur Marc Séguin (1786—1875) skulde prøve dets Arbejdsevne og Hastighed. Han fandt, at Lokomotivets Fart kun var 3 Fjerdingvej i Timen, og indsaa. at Kedlen maatte bringes til at levere betydelig mere Damp o: Kedlen skulde have en større Ildpaavirkningsflade. Séguin anbragte derfor et større An- tal snævre Jærnrør i Kedlen, saaledes at den varme Luft og Røgen fra Ildstedet maatte passere disse Rør paa Vejen til Skorstenen og fik derved Lejlighed til at afgive Varme til Vandet i Kedlen. Séguin gjorde sine Forsøg med Kedelen i en Dampbaad, men Stephenson optog straks Ideen og indlagde en Rørkedel i det