Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

8 Varmefornemrnelse. delhavsfolk; til Grækerne kom den saaledes i det 5te Aarhun- drede f. Kr. Hvorledes Ægypterne først lærte Glasset at kende, har man ikke paalidelige Beretninger om; det hører den forhistoriske Tid til. Derimod kan man gøre den Slutning, at de i hvert Fald maa have opdaget Glasset ved Guldudsmeltningerne. Guldet blev nemlig vundet ved at smelte guldholdigt Sand sammen med Soda, som fandtes i rigelig Mængde i de ægyptiske Søer. Sodaen blev tilsat, fordi den ved tilstrækkelig Hede smeltede sammen med San- det til en flydende Masse, der kunde heldes ud af Smeltediglen, hvori Guldet blev tilbage. Forbindelsen af Sand og Soda vil imid- lertid, naar den faar Lov at køle sig, størkne til en haard, gennem- sigtig Sten, som er en Slags Glas. § 5. Redskaber og Maaleinstrumenter af Metal og Glas ere uadskillelige fra vore Dages praktiske og videnskabelige Arbejder i alle Retninger. Endnu den Dag i Dag ere Metal og Glas de ydre Bærere af Kulturen, derfor er ogsaa Fremstillingen af Metal og Glas den vigtigste kulturelle Frugt af Oldtidsfolkenes Syssel med Ilden. Nogen Forstaaelse af, hvad der foregik ved Metaludsmeltningen og Glasfabrikationen, havde de ikke. Arbejdet skete haandværks- mæssig; og før nogen Forstaaelse af Ildens gennemgribende Virk- ninger kunde naas, maatte mange langt simplere Forhold klares og erkendes. § 6. Vi ville foreløbig helt se bort fra Ildens omdannende og fortærende Virkning og udelukkende fæste Opmærksomheden paa den Virksomhed, nemlig Varmen, som opstaar i de Legemer, Ilden kommer i Nærheden af eller i Berøring med. Sproget ejer en Række Ord, der betegne forskellige Vanne- tilstande, hed, varm, lunken, (ikke-varm), kølig, kold, og dermed forbinde vi visse Forestillinger, der skrive sig fra Indtryk, man har faaet ved at berøre ulige varme Legemer. Men vore Følenerver give os ikke paalidelige Oplysninger om et Legemes Varmetilstand. Lad A, B og C (Fig. 5) være tre Glas med henholdsvis varmt, lunkent og koldt Vand. Stikker man en Finger ned i X faar man Indtryk af Varme, og en Finger neddyppet i C k____> v_______; lJ A * B c Fig. 5- Varmeindtrykket bestemmer ikke Varmetilstanden.