Historisk Fysik II
Den nyere Naturforskning

172 Ulige Varmestraaler. var der stærkest Varmevirkning i det røde, for andre i det gule. Seebeck udtalte i sin Afhandling 1819, »at i alle prismatiske Farve- billeder finder der Varmevirkning Sted, voksende i Styrke fra det violette hen imod det røde; for nogle Prismer naas den stærkeste Varme i det gule, for andre i det røde; for Prismer af Krownglas og sædvanlig blødt Glas falder det varmeste Sted i det røde, for Prismer af Flintglas uden for det røde; men for alle Prismer gæl- der det, at der er Varmevirkning uden for det røde.« Hertil kan føjes, at Seebeck ogsaa vidste, at der fandtes Straaler uden for den violette Del af Spektret, men disse Straaler havde kun for- svindende Varmevirkning, hvorimod de vare kemisk virksomme (fotografiske Straaler). § 138. Mellonis første Forsøg over Varmestraalernes Gang gennem Legemer udførtes paa den Maade, at han lod Sollys bry- des i et Krownglasprisme og bestemte Varmen paa de forskellige Steder i Spektret ved at lade Straalerne falde paa Termosøjlen. Han valgte sig 7 Steder i Lysspektret, svarende til de 7 Hoved- farver, og opsøgte uden for det røde tilsvarende Steder med samme Varme, som de valgte i Lysspektret. Dernæst indskød han mellem Prismet og Termosøjlen et Vandlag 1 Millimeter tykt mel- lem parallele Glasplader og iagttog atter Multiplikatorens Udslag for de samme Straaler, efterat de vare gaaede gennem Vandlaget. — Resultatet af Maalingerne var: Violet . Multiplikatorens Udslag. Tab ved at gaa gennem Vandlaget. 0 Straalerne direkte fra Prismet. 2 Straalerne gennem Vandlaget. 2 Indigo . 4,5 ^510 Blaa... 9 8 o,u Grøn .. 12 10 0,17 Gul.... 25 20 ^20 Orange 29 21 0,27 Rød . . . 32 20 det : lige ' 29 14 v,37 0,52 f. Ö • o i 25 9 *^64 g S Ö ? S3 12 3 0,75 nz; 53 & 9 1 0,88 Qi 5 0,5 ^’90 OJ "G s § • 2 0 1,00